Mandagens aktier: Stabilisering efter turbulent åbning
17-05-10 kl. 17/5 2010 15:13 | Jensen & Møller 5.450 (-4,39%) | Carlsberg A 705,00 (+0,43%) | A.P. Møller-Mærsk A 11.870 (+0,25%) | William Demant Holding 183,10 (-0,65%) | Lundbeck 371,10 (-2,24%) | Novo Nordisk B 318,80 (+0,31%)
De store europæiske aktieindeks kom godt igen og endte med fine stigninger mellem 0,1-0,8 pct. efter fredagens nedtur og en turbulent begyndelse på mandagen. Bekymringerne om de gældstyngede europæiske lande blev reduceret lidt i løbet af mandagen. C20, der havde et efterslæb fra fredag, endte med et fald på 0,76 pct. til 400,80. William Demant skilte sig ud fra mængden med en flot kursfremgang.
- Vi har set en stabilisering i løbet af dagen, efter at euroen var presset mandag morgen. Euroen er kommet lidt igen og finansaktierne flugte pænt med op, hvor vi nu afventer om, der mandag aften kommer nyt fra Portugal og Spanien budgetreduktioner, udtalte aktiechef Ole Kjær Jensen fra Sydbank til RB-Børsen.
William Demant lukkede med en solid kursfremgang på 3,4 pct. til kurs 393. Danske Markets hævede sin anbefaling på WDH-aktien til "køb" fra "sælg", mens kursmålet blev hævet med 30 kr. til 435 kr. Swedbank har opjusteret anbefalingen af aktien i William Demant Holding til "stærkt køb" fra "køb". I den anden ende af skalaen lå Genmab med et kursfald på 5,6 pct. til kurs 47,23.
A.P. Møller - Mærsk faldt 2,6 pct. til kurs 47.430 efter onsdagens optur på 9 pct. APM overraskede positivt med sit regnskab i onsdags, og en række analytikere hævede kursmålene for APM-aktien. Svenske SEB Enskilda hævede kursmålet fra 62.300 til 66.100 og fastholdt anbefalingen "køb". Finanshuset Chevreux hævede kursmålet fra 51.000 kr. til 59.000 kr. og fastholdt anbefalingen "outperform". Danske Markets hævede kursmålet til 62.000 kr. fra 60.000 kr. og fastholdt anbefalingen "køb", mens ABG Sundal hævede kursmålet fra 50.000 kr. til 60.000 kr. og fastholdt anbefalingen "køb".
Medicinalkoncernen Lundbeck, der lukkede 2,9 pct. lavere i kurs 90,75, har modtaget resultater fra pivotalstudiet med escitalopram i Japan. Escitalopram er det aktive stof i supersællerten Cipralex, der i USA går under navnet Lexapro. Lundbeck oplyste endvidere, at selskabets japanske partner Mochida Pharmaceutical vil forberede at indsende ansøgning om registreringsgodkendelse af escitalopram i Japan senest i første kvartal 2011.
Novozymes endte med en fremgang på 1,0 pct. til kurs 661,5. Det amerikanske finanshus JPMorgan har hævet kursmålet på Novozymes-aktien fra 505 kr. til 585 kr.
Carlsberg faldt 2,2 pct. til kurs 470. Bryggeriet har fået hævet anbefalingen af sin aktie til "akkumuler" fra "reducer" af Handelsbanken. Samtidig er kursmålet blevet hævet med 100 kr. til 490 kr. Carlsbergs medarbejdere har på et stormøde mandag besluttet at fortsætte den strejke, der er ved at tørlægge Danmark for Carlsberg og Tuborg øl.
Det koster dyrt for bryggerigiganten Carlsberg, at medarbejderne strejker. Ifølge senioranalytiker i Jyske Bank Jens Houe Thomsen kan strejken i sidste ende betyde, at der flyttes arbejdspladser ud af landet.
Hos sidepapirerne endte trælastkoncernen DLH med en kursfremgang på 2,7 pct. til kurs 22,7 efter sit regnskab for første kvartal, hvor selskabet oplevede en forbedring i markedet især i marts. Priserne var som helhed stabile til let stigende. DLH hævede indtjeningsforventningerne til året.
(RB-Børsen: Tlf: 33300335, E-mail: [email protected], www.rb-borsen.dk )
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar