Affitech ud af Q1 med underskud - venter at revidere planer
28-05-10 kl. 28/5 2010 07:00 | Affitech 0,05 (-44,44%)
Affitech kom ud af første kvartal med et nettounderskud på 14,1 mio. kr. mod et underskud på 9,4 mio,. kr. i samme periode året før. Omsætningen i perioden var 0,6 mio. kr.
- Nettotabet omfatter et nettoprovenu fra salg af royalty- og milepælsrettigheder på 5,9 mio. kr. fratrukket 4,0 mio.kr. i goodwill, som var relateret til dele af disse rettigheder, skriver selskabet, der samtidig understreger, at selskabet nu er i en proces, hvor driftsplanerne for 2010 og 2011 bliver revideret.
Selskabet har efter første kvartal, der resulterede i en negativ egenkapital på 5 mio. kr., fået tilført kapital, og "det vil muliggøre en øget forsknings- og udviklingsaktivitet sammenlignet med det tidligere annoncerede niveau".
Når planlægningsprocessen er tilendebragt, vil selskabet informere yderligere. Det ventes at ske i juni.
# Q1 regnskab - Affitech:
Mio. kr. Q1 2010 Q1 2009
-----------------------------------------------
Omsætning: 0,6 1,3
Forskningsomkostn. 8,8 7,8
Udviklingsomkosntn. - -
Administrationsomkost. 5,7 2,8
Res. f. skat: -14,1 - 9,4
Nettoresultat: -14,1 - 9,4
Likvid beholdning: 2,1 9,7
Egenkapital: -5,0 - 0,6
Balance: 31,4 10,9 #
(RB-Børsen: Tlf: 33300335, E-mail: [email protected], www.rb-borsen.dk )
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar

Se flere nyheder om Affitech



