Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Greentech/Form.: Vinden lægger sig efter stærk turbulens

28-05-10 kl. 28/5 2010 11:55 | Greentech Energy 6,55 (0,00%)

Finansieringsproblemer og store forsinkelser på Greentech Energy Systems' to italienske projekter, Minerva Messina og Monte Grighine, har det seneste år skabt en del turbulens i det danske vindenergiselskab. En af storaktionærerne truede med at trække sig ud af det underskudsramte selskab, hvis ikke selskabet fandt en måde at komme på rette kurs igen. En anden direkte anmodede om udskiftninger i bestyrelsen.

Greentech-turbulensen endte da også med en ekstraordinær generalforsamling i starten af januar, hvor Kaj Andreassen blev valgt som ny bestyrelsesformand. Nu mangler Greentech-koncernen så bare at finde en ny administrerende direktør til vindenergiselskabet, da Kaj Larsen fratrådte sin stilling i marts.

Men nu er der altså kommet styr på Greentech-forretningen igen. Det siger bestyrelsesformand Kaj Andreassen til RB-Børsen.

- Vi må være ærlige og sige, at forsinkelser og afvigelser omkring de to store projekter (Monte Grighine og Minerva Messina i Italien, red.) det sidste år selvfølgelig har skabt en del tvivl sammen med en generel stor forsigtighed og recession. Mange har sagt 'lad os nu se, om de får de to projekter op at stå'. Men det gør vi. Det kan vi se nu. Og de to store projekter er meget, meget tæt på at blive afsluttet, siger bestyrelsesformanden til RB-Børsen.

Han fortæller, at projekterne stadig er i en testfase, og de endnu ikke kører på fuld kapacitet. Men produktionen er langsomt ved at tage form.

- Projekterne i Italien har gået forfærdelig meget igennem i form af forsinkelser og stop på finansieringen på det ene projekt. Vi har måttet bruge vores egne midler til at færdiggøre projekterne, og det, der har slugt mest likviditet, er Minerva Messina-projektet. Men her står vi umiddelbart over for en genåbning af finansieringen til projektet, forklarer Kaj Andreassen.

De to italienske projekter, der har voldt virksomheden et utal af problemer, er altså godt på vej til at blive gennemført, forsikrer han.

- Der er mange vanskeligheder i den her branche, men ved at færdiggøre disse projekter viser vi også, at vi er blandt dem, der klarer sig igennem. Det er klart, at det sætter os nogle måneder bagud, men det er ikke en trussel som sådan, fastslår Greentech-formanden.

Selskabet er også i gang med at få en langtidsfinansiering på plads til to nye projekter i Italien og Polen. Og selvom det tager tid, fordi markedet stadig er meget tungt, så er appetitten ved at være der igen, siger Greentech-formanden.

Trods den svære markedssituation er der dog stadig en ting, man ikke kan tage fra Greentech, og det er selskabets stærke soliditet, siger Kaj Andreassen.

- Den er ikke likvid, men under mere normale finansielle forhold begynder man at kunne arbejde mere aktivt med sådan en kapitalbase, siger Greentech-formanden.

Selskabet venter dog ikke at fremskaffe sorte tal på bundlinjen i dette regnskabsår, selvom vinden altså er ved at have lagt sig i Greentech-koncernen.

- Der vil desværre være et underskud, indtil vi får de to store projekter i Italien helt op at stå igen. Vi forventer først at være oppe på fuld kapacitet omkring 1. juli, og derfra vil vi begynde at gå i sorte driftstal. Det er ikke nok til at rette op på driftsunderskuddet i første halvår, så samlet set vil vi stadig komme ud med et negativt resultat, siger Kaj Andreassen.

I Greentechs netop offentliggjorte 1. kvartalsrapport fastholder selskabet sine forventninger til 2010.

Selskabet venter for hele 2010 et underskud før skat på 20-30 mio. kr. mens driftsresultatet (EBITDA) ventes at lande på mellem 65-75 mio. kr. og EBIT på mellem 4-14 mio. kr.

Det er stadig uvist, hvem der bliver Greentechs nye administrerende direktør.

(RB-Børsen: Tlf: 33300335, E-mail: [email protected], www.rb-borsen.dk )




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - Greentech Energy

PRIS 6,55
ÆNDRING 0,00 (0,00%)
ÅBEN 6,55
SIDSTE LUK 6,55
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER