Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Aktier kl. 9.20: Åbningsfald reduceret

02-06-10 kl. 2/6 2010 07:34 | Carlsberg A 705,00 (+0,43%) | Danisco A/S 700,50 (0,00%) | A.P. Møller-Mærsk A 11.870 (+0,25%) | Maconomy 20,50 (0,00%) | Novo Nordisk B 318,80 (+0,31%)

Den sure stemning på fondsbørserne er reduceret, og C20-indekset åbner 0,15 pct. lavere i 387,46, hvor Danisco skiller sig ud fra mængden efter positive meldinger fra finanshuset Chevreux. Hos sidepapirerne er fokus på Maconomy grundet opkøbsspekulationer, og selskabet har bekræftet at forhandlinger finder sted.

Danisco stiger 2,6 pct. til kurs 366,2, efter at det franske finanshus Chevreux har sat Danisco på sin udvalgte liste, "conviction buy".

A.P. Møller - Mærsk er lidt presset, og rederiets B-aktie falder 0,9 pct. til kurs 45.900. Berlingske Business skriver, at det store Mærsk-konglomerat i den grad har lagt det historiske underskud i 2009 bag sig. Vinden blæser igen Mærsks vej, og der er nu forventninger om overskud i hele gruppen på 16-18 mia. kr. for 2010. Mærsk-topchefen, Nils Smedegaard, bærer ved til optimismen.

Morgenavisen Jyllands-Posten skriver, at verdens containerrederier, herunder A.P. Møller - Mærsks Maersk Line, er under mistanke for at holde priserne på containerfragt kunstigt højt. Derfor bliver branchen nu gransket af både USA og EU-kommissionen.

Carlsberg åbner med en lille fremgang på 0,2 pct. til kurs 462,7. Bryggeriet kan være i spil til et nyt storopkøb trods Carlsbergs igangværende fordøjelse af Scottish & Newcastle-opkøbet. Australske Foster meddelte den 26. maj, at selskabet vil udskille øl- og vinaktiviteterne i to selvstændigheder, og to børsnoteringer kan blive resultatet. Ifølge markedsspekulationer kan et salg af Fosters ølaktiviteter indbringe ejerne op mod 12 mia. australske dollar (61 mia. kr.). Store bryggerier som Japans Asahi Breweries og SABMiller, som i forvejen sidder på rettighederne til Fosters produkter i USA, er ifølge analytikere de oplagte bydere på det australske bryggeri. Men også danske Carlsberg nævnes som en mulig medbyder i et fælles bud med Molson Coors, der i forvejen ejer 5 pct. af aktierne i Fosters.

Novo Nordisk stiger 0,2 pct. til kurs 467,4. Medicinalkoncernen har meddelt, at japanske myndigheder nu har godkendt prisen på diabetesproduktet Victoza, og at Victoza derfor kan lanceres i Japan i juni. For nylig var det canadiske diabetes-patienter, der fik adgang til Novo Nordisks seneste skud på stammen over behandlingsmuligheder inden for diabetes, GLP 1-midlet Victoza. Og nu er turen også nået til Indien, der fra 6. juni vil kunne sætte Victoza på hylderne hos landets apoteker og medicinforhandlere. Det skriver Indianexpress.com. Novo Nordisk lukkede tirsdag 0,2 pct. lavere i kurs 466,6.

Erhvervsstofwarekoncernen Maconomy stiger voldsomt med 37,2 pct. til kurs 18,8 efter rygter i Dagbladet Børsen. Avisen erfarer, at det amerikanske softwarefirma Deltek vil købe børsnoterede Maconomy for 430 mio. kr. og afnotere selskabet. Det er ventet, at Deltek vil byde 20 kr. pr. Maconomy-aktie. Børsen skriver, at tilbuddet er lige på trapperne, og at det allerede kan komme i dag. Oplysningerne om, at der forhandles, blev onsdag morgen bekræftet af Maconomy.

(RB-Børsen: Tlf: 33300335, E-mail: [email protected], www.rb-borsen.dk )




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - Carlsberg A

PRIS 705,00
ÆNDRING +3,00 (+0,43%)
ÅBEN 708,50
SIDSTE LUK 702,00
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser
-

RELATEREDE NYHEDER