Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Finansfokus - mandag

04-06-10 kl. 4/6 2010 14:44

Mandag

Luftfartsselskabet SAS er aktuel med trafiktal for maj, og usikkerheden er endnu engang er i højsædet med hensyn til askeskyens påvirkning på tallene.

- Askeskyen ventes at have haft en negativ effekt de første par uger af maj, hvor den har påvirket både antallet af passagerer og selve billetprisen på rejserne i negativ retning. SAS har selv estimeret, at askeskyen vil påvirke resultatet negativt med mellem 600-700 mio. skr. fra midten af april og frem til den 7. maj. Passagerantallet vil sandsynligvis komme ud stort set uændret i maj, eftersom der er tale om et let sammenligningsgrundlag, men hvor SAS til trods for askeskyen formentlig vil have en mere positiv tone i meddelelsen, vurderer senioranalytiker Jacob Pedersen hos Sydbank.

Det tyske lavprisflyselskab Air Berlin kommer også mandag med sine trafiktal for maj.

Den amerikanske mikrochipproducent Altera kommer med regnskab for sit forskudte andet kvartal i eftermarkedet. Både omsætningen og specielt indtjeningen kom ud bedre end analytikernes forventninger i første kvartal. Investorerne vil også have lidt fokus på meldinger om lageropbygning, idet der ved seneste regnskab var bekymringer for, at kundernes lageropbygning var årsag til omsætningsfremgangen.

Nogle investorer er lidt bekymrede for, at kunderne har bestilt ekstraordinært ind for at dække efterspørgslen. Ifølge den seneste rundspørge foretaget af Bloomberg News venter analytikerne en omsætning på 443,8 mio. dollar samt en indtjening på 52 cent pr. aktie.

Medicokoncernen Medtronic, som producerer hospitalsudstyr, er aktuel med analytikermøde. Et af fokusområderne er den amerikanske sundhedsreform, hvor effekterne herfra indtil videre kun har vist en minimal påvirkning på selskabets regnskabstal. Derudover vil investorerne formentlig også prøve på at få en opdatering på markedet for implanterede hjertedefibrillatorer (pacemakere), efter konkurrenten Boston Scientific midlertidigt har stoppet sit amerikanske salg på grund af manglende dokumentation over for de amerikanske tilsynsmyndigheder.

(RB-Børsen: Tlf: 33300335, E-mail: [email protected], www.rb-borsen.dk )




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar