Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Green Wind/fmd.: Har svært ved at give korrekte forventninger

25-06-10 kl. 25/6 2010 11:04 | Green Wind Energy A/S 1,90 (0,00%)

I Green Wind Energy har de svært ved at forudse, hvor meget vinden kommer til at blæse. Og når man er et børsnoteret vindenergiselskab betyder det regnskab efter regnskab med nedjusteringer med begrundelsen, at vinden blæste mindre end normalt.

Bestyrelsesformand Henrik Møgelmose erkender, at selskabet ikke er de store vejrprofeter.

- Det er et udtryk for, at vi har svært ved at "second guesse", hvad der er et normalt vindår. Det er ligesom den måde, man gør det på. Og det er også det, man agerer på grundlag af - hvad der er et normalt vindår. Det er der jo noget statistisk belæg for, at sådan er det. Og så har du jo ret i, at det måske ikke er helt så normalt alligevel. Det er i hvert fald det bedste grundlag, vi har, siger Henrik Møgelmose til RB-Børsen.

I seneste periodemeddelelse - ni måneders rapporten fra maj - sænkede Green Wind Energy sine finansielle forventninger for tredje gang ud af de seneste fem regnskaber. Det skete med henvisning til, at vinden havde blæst mindre end normalt, hvilket også har været grunden ved de tidligere lejligheder.

Alligevel finder selskabet ikke anledning til at ændre sin opfattelse af, hvad der er et normalt vindår og være mere konservative i forventningerne i fremtiden.

- Det er ikke noget, vi har drøftet overhovedet. Men det er klart, at vi jo skal forsøge at give det bedst mulige bud, og hvis det skal gøres på et andet grundlag, så må vi jo gøre det. Men hidtil har vi ment, at det her var det bedste grundlag at gøre det på, siger Henrik Møgelmose.

Der synes at være en overhængende risiko for, at heller ikke de seneste forventninger kommer til at holde stik, når Green Wind offentliggør årsregnskab til september. For også de seneste forventninger er baseret på et "normalt vindår", selvom det meste af resten af året ikke har levet op til selskabets forventninger til vinden.

Bestyrelsesformanden vil dog ikke på nuværende tidspunkt garantere, at en eventuelt skuffelse til august vil føre til, at selskabet ændrer sin definition af normale vindforhold.

- Det kan jeg ikke sige dig, om vi vil. Det tager vi, når vi skal have diskussionen om tallene, siger Henrik Møgelmose.

De mange skuffelser har tæret på markedets tillid til selskabet - i hvert fald målt på kursudviklingen. Hvor Green Wind-aktien i august 2009 toppede i kurs 15,3, ligger den fredag i kurs 2,85.

Adspurgt om, hvorfor markedet fortsat skal have tillid til selskabets udmeldinger, svarer bestyrelsesformanden således:

- Jamen vi har jo forsøgt at give det bedst mulige bud på, hvordan vi mener, at resultatet vil blive. Og vi er jo heller ikke stolte af, at vi skal nedjustere. Men det er vi jo lige i øjeblikket ikke de eneste, der skal gøre. Vi forsøger at give de bedste indikationer, og når det er nødvendigt, så foretager vi de reguleringer, vi skal foretage, så markedet også kan have tillid til, at det, vi siger, også er det, vi tror på. Også selvom, at det koster, at vi må komme med nogle negative udmeldinger, siger Henrik Møgelmose.

Green Wind Energy kommer med årsregnskab den 22. september, og her ventes et underskud før skat på 45-60 mio. kr.

(RB-Børsen: Tlf: 33300335, E-mail: [email protected], www.rb-borsen.dk )




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - Green Wind Energy A/S

PRIS 1,90
ÆNDRING 0,00 (0,00%)
ÅBEN 1,90
SIDSTE LUK 1,90
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER