Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Finansfokus - tirsdag

28-06-10 kl. 28/6 2010 14:16

Lavprisbryggeriet Harboes Bryggeri er tirsdag aktuel med regnskab for fjerde kvartal. Selskabets primære fokus er Skandinavien, Tyskland samt andre lande ved Østersøen. Bryggeriets fokus er på lavprissegmentet, og udover bryggeridelen henter Harboe i omegnen af 15 pct. af indtægterne fra kødproduktion. Harboes Bryggeri skrev i seneste regnskab, at forventningerne er et overskud på 55-65 mio. kr. i 2009/2010. En normalisering af råvarepriserne hjælper indtjeningen.

Investorerne i Danisco og Novozymes vil kigge mod USA, hvor den årlige World Congress on Industrial Biotechnology & Bioprocessing i Washington finder sted. Det er kommet frem, at det hollandske selskab DSM vil annoncere et gennembrud inden for enzymer til andengeneration biobrændstof. Både Danisco og Novozymes er i øvrigt at finde på deltagerlisten med præsentationer på konferencen. Den adm. direktør, Steen Riisgard, hos Novozymes vil sammen med DSM desuden tirsdag offentliggøre uddrag fra en ny rapport om hele biobrændstofindustrien.

På makrosiden kommer der foreløbige tal for den japanske industriproduktion, som ventes at vise en nulvækst i maj sammenlignet med en stigning på 1,3 pct. i april. På årsbasis ventes industriproduktionen at vise en stigning på 20,3 pct. i maj.

Den franske forbrugertillid offentliggøres kl. 8.45 for juni, hvor økonomerne venter en marginal forværring til minus 39 sammenlignet med minus 38 i maj.

Detailsalget i Sverige præsenteres kl. 9,30 for maj, hvor økonomerne venter en fremgang på 1,0 pct. sammenlignet med et fald på 0,2 pct. i april. På årsbasis ventes detailsalget at vise en fremgang på 0,3 pct. i maj.

Tillidsbarometeret fra Eurostat offentliggøres for eurozonen kl. 11.00 og økonomerne venter et marginalt fald til 98,1 i juni sammenlignet med 98,4 i maj. Tal for industrien, servicesektoren og forbrugertilliden ventes alle at være uforandrede i juni.

De amerikanske boligpriser fra S&P CaseShiller offentliggøres for april kl. 15.00, hvilket ventes at vise en fremgang på 3,5 pct. på årsbasis sammenlignet med en fremgang på 2,3 pct. i marts.

Der kommer vigtige tal for den amerikanske økonomi ved forbrugertilliden fra Conference Board som offentliggøres kl. 16.00 for juni. Økonomerne venter et mindre fald til 62,9 sammenlignet med 63,3 i maj. Niveauet i maj kom ud større end ventet og var samtidig det højeste niveau siden marts 2008. På den ene side er de amerikanske forbrugere mere optimistiske på grund af situationen på arbejdsmarkedet, men på den anden side vægter gældsbekymringerne for de sydeuropæiske lande og indvirkningen på den globale økonomi.

(RB-Børsen: Tlf: 33300335, E-mail: [email protected], www.rb-borsen.dk )




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar