Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Affitech/CEO: Tid er lige nu vigtigere end udgiftsniveauet

30-06-10 kl. 30/6 2010 07:55 | Affitech 0,05 (-44,44%)

Affitech har fuld damp under kedlerne, når det gælder prækliniske studier med to antistoffer. Begge produkter bliver udviklet som potentielle nye lægemidler til behandling af kræft. Affitech står for den prækliniske del, mens den russiske partner NTS Plus står for den kliniske udvikling og registrering af de to Affitech-antistoffer til det russiske marked og CIS-markederne.

Og russerne står praktisk talt og tripper for at komme i gang.

- Tid er afgørende. Vi ønsker at gå så hurtigt frem, som det kan lade sig gøre med disse studier. Tid er for øjeblikket vigtigere end udgiftsniveauet, siger administrerende direktør i Affitech, Martin Welschof.

Martin Welschof venter at give en tidsramme for de prækliniske udviklingsstudier i slutningen af juli.

Igangsættelsen af de to prækliniske studier betyder, at udviklingsudgifterne stiger i Affitech. Biotekselskabet venter totale driftsomkostninger i 2010 på mellem 82-88 mio. kr. og et nettotab omkring 80-86 mio. kr.

Tidligere har Affitech vurderet, at de totale driftsudgifter for 2010 ville ligge i niveauet 58-60 mio. kr., mens nettotabet var skønnet at blive ca. 58-60 mio. kr.

Affitech oplyser, at den strategiske aftale med russiske NTS Plus om klinisk udvikling og registrering af de to antistoffer betyder, at biotekselskabet venter første milepælsbetaling fra samarbejdet i andet kvartal af 2011.

(RB-Børsen: Tlf: 33300335, E-mail: [email protected], www.rb-borsen.dk )




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - Affitech

PRIS 0,05
ÆNDRING -0,04 (-44,44%)
ÅBEN 0,08
SIDSTE LUK 0,09
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER