Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Columbus: Nordic Capital-selskab fremsætter købstilbud

30-06-10 kl. 30/6 2010 08:34 | Columbus 13,40 (+1,52%)

Det Nordic Capital-ejede selskab EG Holding fremsætter købstilbud til aktionærerne i Columbus IT. Det fremgår af en meddelelse. EG Holding vil tilbyde aktionærerne i Columbus IT Partner en pris pr. aktie på 3,10 kr. baseret på antallet af udestående aktier efter gennemførelse af fortegningsemissionen, der blev offentliggjort i selskabsmeddelelse og prospekt fra Columbus tidligere i juni.

Her meddelte IT Partner, at selskabet ville udbyde 26.434.873 stk. nye aktier til 1,90 kr. pr. aktie. Dermed svarer tilbuddet til en præmie på 49 pct. i forhold til gennemsnitskursen på Columbus-aktien tirsdag.

Tilbuddet fra EG Holding svarer til, at værdien af Columbus IT er på 328 mio. kr., hvor det med slutkursen tirsdag havde en værdi på 235 mio. kr.

- EG Koncernen ser væsentlige forretningsmæssige fordele i at sammenlægge Columbus og EG Koncernen. Columbus' internationale platform og virksomhedens stærke relation til Microsoft kombineret med EG Koncernens dybe brancheforståelse og virksomhedens evne til at skabe indtjening inden for brancherne vil skabe en ledende international, branchefokuseret it-virksomhed, der vil opnå kritisk masse inden for alle væsentlige brancher i de to virksomheders nuværende portefølje, skriver EG Holding.

Købstilbuddet er betinget af, at der opnås accept fra aktionærer repræsenterende mindst 90 pct. af de udestående aktier i Columbus, skriver EG Holding.

Tilbuddet vil blive fremsat senest den 28. juli 2010. Tilbudsperioden vil løbe fire uger fra fremsættelsen af buddet.

(RB-Børsen: Tlf: 33300335, E-mail: [email protected], www.rb-borsen.dk )




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - Columbus

PRIS 13,40
ÆNDRING +0,20 (+1,52%)
ÅBEN 13,10
SIDSTE LUK 13,20
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER