Amagerbanken/fmd: Ingen vil tegne aktier endnu
22-07-10 kl. 22/7 2010 08:48 | Amagerbanken 5,00 (+3,52%)
Amagerbanken har endnu ingen tegningstilsagn, der kan sikre banken de 750 mio. kr., som er nødvendige for, at den kan overleve. Det oplyser bankens bestyrelsesformand N. E. Nielsen på den ekstraordinære generalforsamling torsdag, hvor mere end 1400 aktionærer fylder Falconersalen i en sådan grad, at balkonerne i siderne må tages i brug.
Bestyrelsesformanden oplyser, at Amagerbanken har hyret Royal Bank of Scotland som arrangør af kapitalrejsningen, der kommer til at blive en kombination af aktier og kapitalbeviser og anden snsvarlig kapital.
Finanstilsynet har godkendt, at en enkelt aktionær kan eje mere end en tredjedel af de samlede aktier uden at skulle give købstilbud til de øvrige aktionærer.
Formandens beretning blev modtaget med tavshed. Først efter et par sekunder lød der en spredt, kortvarig klapsalve.
(RB-Børsen: Tlf: 33300335, E-mail: [email protected], www.rb-borsen.dk )
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar

Se flere nyheder om Amagerbanken



