Skanska: Ordrebogen svulmer efter magert halvår
23-07-10 kl. 23/7 2010 06:19 | Arkil Holding 1.373 (-0,07%) | Monberg & Thorsen B 197,00 (-1,01%) | Per Aarsleff B 180,00 (+1,69%) | Højgaard Holding A 188,00 (0,00%) | Højgaard Holding B 187,50 (-0,53%)
Den svenske entreprenørkoncern Skanska kommer ud af første halvår med et nettoresultat på 1,05 mia. skr., hvilket er lidt lavere end samme periode sidste år, hvor resultatet var 1,12 mia. skr. Omsætningen er faldet til 56,3 mia. skr. fra 65,0 mia. skr.
Ordrebogen er til gengæld vokset til 160,4 mia. skr. fra 144 mia. skr. på samme tidspunkt sidste år, og Skanska-topchef Johan Karlström venter, at den positive trend på det nordiske boligmarked vil fortsætte. I første halvår har selskabet solgt 1335 boliger til stabile priser, hvor der i samme periode sidste år blev solgt 974 boliger. 1640 boligbyggerier er påbegyndt mod 241 i første halvår 2009. Også for erhvervsejendomme går det fremad.
- Vi ser større interesse for investering i erhvervsejendomme, især moderne grønne byggerier, udtaler Johan Karlström i en kommentar til regnskabet.
(RB-Børsen: Tlf: 33300335, E-mail: [email protected], www.rb-borsen.dk )
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar

Se flere nyheder om Arkil Holding



