Europæiske banker overrasker sig selv med stramninger
28-07-10 kl. 28/7 2010 10:02 | Danske Bank 242,50 (-0,49%) | Jyske Bank 359,00 (-0,55%) | Sydbank 252,00 (+1,12%) | Nordea Bank 77,10 (+0,06%)
De europæiske banker er selv overraskede over, hvor meget de strammede deres kreditpolitik i andet kvartal. Det fremgår af den kvartalsvise udlånsundersøgelse fra Den Europæiske Centralbank, ECB.
Både for virksomheder og private har bankerne været mindre villige til at give lån, og det i et omfang, så det overstiger de forventninger til stramningerne, som bankerne selv havde ved udgangen af første kvartal.
Nettoindsnævringen af kreditgivningen for virksomheder steg til 11 pct. i andet kvartal fra 3 pct. i første kvartal. Bankerne havde ventet at stramme med bare 2 pct. Også på boliglån til private blev der snævret gevaldigt ind, nemlig med 10 pct. mod ventet 2 pct. For forbrugslån var nettostramningen 10 pct. mod ventet 2 pct.
Bankerne angiver selv vanskeligheder ved at skaffe funding på de internationale markeder som hovedforklaringen på den overraskende restriktive kreditpolitik. Efterspørgslen efter udlån er til gengæld stigende, skriver ECB.
(RB-Børsen: Tlf: 33300335, E-mail: [email protected], www.rb-borsen.dk )
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar

Se flere nyheder om Danske Bank



