Vinderup Bank skal blot tjene 800.000 kr. i resten af 2010
03-08-10 kl. 3/8 2010 15:45 | Vinderup Bank 44,00 (0,00%)
Vinderup Bank ser ikke ud til at komme i problemer med at nå sine indtjeningsmål i 2010. Det fremgår af den lille banks halvårsregnskab, som blev offentliggjort tirsdag sidst på eftermiddagen.
Overskuddet før skat er vokset til 2,2 mio. kr. mod 0,8 mio. kr. i den tilsvarende periode af 2009. Banken ynder atter engang at kalde sig en af landets mest solide, børsnoterede banker i regnskabet.
- Resultatet er rimeligt, tiderne taget i betragtning. Banken har jo ikke skullet bruge penge på Bankpakke II, og den fordel er givet videre til kunderne i form af gode priser på både ind- og udlån, skriver Vinderup Bank.
I meddelelsen fastholder banken sine forventninger til 2010, der lyder på en forventning om resultat på lidt over 3 mio. kr. før skat. Med 2,2 mio. kr. i kassen i årets første halvår betyder det altså, at Vinderup Bank blot skal tjene omkring 800.000 kr. i sidste halvdel af året.
Banken skal dog fortsat betale til Bankpakke I et stykke tid endnu. De kommende måneder bliver derfor betegnet som omkostningstunge for banken.
- Endnu nogle måneder vil dog være dyre for banken, idet vi stadig hele 3. kvartal 2010 med har udgift til Bankpakke I. Det er en kontant omkostning på 100.000 kr. pr. måned, skriver Vinderup Bank.
Ses der på balancen er der fremgang trods faldende udlån, mens den halve milliard endnu ikke er nået.
#
H1-regnskab - Vinderup Bank:
Mio. kr. H1 2010 H1 2009
-----------------------------------------------------------
Netto rente- og gebyrindtægter: 10,4 10,6
Kursregulering: 0,2 -0,6
Nedskrivninger på udlån: 0,1 0,2
Resultat før skat: 2,2 0,8
Nettoresultat: 1,6 0,4
Udlån: 243,0 252,6
Indlån: 395,7 359,9
Balance: 487,2 449,7
Egenkapital: 84,5 81,2
Solvensprocent: 26,1 29,1
Kernekapitalprocent: 26,1 29,1
#
(RB-Børsen: Tlf: 33300335, E-mail: [email protected], www.rb-borsen.dk )
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar

Se flere nyheder om Vinderup Bank



