Møns Bank tjener mindre trods stigende aktivitet
10-08-10 kl. 10/8 2010 10:07 | Møns Bank 196,50 (-0,51%)
Møns Bank har i årets første halvår tjent lidt mindre sammenlignet med den tilsvarende periode af 2009. Ved udgangen af juni havde banken opnået et resultat på 8,2 mio. kr., hvilket skal ses i forhold til en indtjening på 8,8 mio. kr. i 2009.
Indtjeningen er en anelse lavere trods det, at banken har oplevet stigning i aktiviteten på flere områder i årets første halvår. Møns Bank har dog oplevet, at de erhvervsdrivende stadig har problemer.
- Samtidig kan vi konstatere, at mange, både erhvervsdrivende og private, fortsat har det økonomisk svært. Udlån og garantier er således nedskrevet med 4,1 mio. kr., hvilket dog er på et væsentligt lavere niveau end i samme periode sidste år, hvor der blev nedskrevet 11,1 mio. kr., skriver banken i sin halvårsrapport.
Det er blandt andet faldende renteniveauer og store kursudsving i kølvandet af de finansielle problemer i flere europæiske lande, der har haft betydning for bankens indtjening.
- Det faldende renteniveau har betydet en betydelig mindre indtjening på bankens frie likviditet, skriver Møns Bank.
For 2010 fastholder banken forventningerne til basisindtjeningen på 21 - 25 mio. kr. efter udgifter til Bankpakke I.
#
H1-regnskab - Møns Bank:
Mio. kr. Q1 2010 Q1 2009
-----------------------------------------------------------
Netto rente- og gebyrindtægter: 44,1 42,7
Kursregulering: -0,1 6,0
Nedskrivninger på udlån: 4,1 11,1
Resultat før skat: 8,2 8,8
Nettoresultat: 5,9 7,1
Udlån: 966,5 865,4
Indlån: 1032,5 1005,5
Balance: 1439,6 1365,9
Egenkapital: 257,0 246,7
Solvensprocent: 20,9 22,8
Kernekapitalprocent: 18,1 19,4
#
(RB-Børsen: Tlf: 33300335, E-mail: [email protected], www.rb-borsen.dk )
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar