Salling Bank/CEO: Færre nedskrivninger fremover
11-08-10 kl. 11/8 2010 11:07 | Salling Bank 234,00 (+1,30%)
Salling Bank venter, at der i fremtiden vil være færre tab på udlån. Det fortæller direktør for Salling Bank Peter Vinther Christensen.
- Vi tror på, at nedskrivningsniveauet vil falde fremover, og det skal ske i kraft af, at når vi ser lokalt, så er der flere, som er kommet i arbejde. Vi ser ikke voldsomt mange tvangsauktioner, og vi kan se, at der er ved at komme lidt mere gang i erhvervsvirksomhederne rundt omkring. Så vi synes, at der er lidt morgengry både inden for erhverv og private, siger Peter Vinther Christensen til RB Børsen.
Salling Bank har i første halvår af 2010 haft nedskrivninger på udlån på 12 mio. kr, mens tallet var 9,8 mio. kr. året før.
- Enhver nedskrivning er selvfølgelig ubehagelig, men som udviklingen har været inden for al erhverv, så må vi sige, at det er det niveau, vi har vurderet til at være det rigtige, siger Peter Vinther Christensen.
Salling Bank offentliggjorde tirsdag et tilfredstillende halvårsresultat på 6,3 mio. kr. mod 3,2 mio. kr. sidste år. Overskuddet skyldes dels at banken har større netto, rente og gebyrindtægter samt nogle store besparelser internt i banken.
(RB-Børsen: Tlf: 33300335, E-mail: [email protected], www.rb-borsen.dk )
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar

Se flere nyheder om Salling Bank



