Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Dan-Ejendomme: Overtagelse af Kuben giver fremgang

19-08-10 kl. 19/8 2010 12:47 | Dan-Ejendomme 569,00 (0,00%)

Det løfter omsætningen i Dan-Ejendomme markant, at man har overtaget Kuben Ejendomsadministration. Det fremgår af selskabets halvårsrapport.

Nettoomsætningen i Dan-Ejendomme steg i første halvår til 181,7 mio. kr. fra 142,7 mio. kr. for tilsvarende periode sidste år.

- Stigningen i omsætningen på 39,0 mio. kr. kommer primært fra overtagelsen af Kuben Ejendomsadministration samt fremgang i ejendomsforvaltning, forklarer selskabet.

Resultatet af primær drift blev 14,3 mio. kr. mod 12,8 mio. kr. for tilsvarende periode sidste år. Forbedringen her kan primært henføres til ejendomsbesiddelse.

På bundlinien landede selskabet et overskud på 14,3 mio. kr. mod 15,8 mio. kr. i første halvår sidste år.

- Resultatet er positivt påvirket af kursregulering på koncernens obligationsbeholdning. Der har i 1. halvår 2010 været afholdt integrations- og transaktionsomkostninger i forbindelse med overtagelsen af Kuben Ejendomsadministration, forklarer selskabet, der på den baggrund vurderer resultatet som tilfredsstillende.

Selskabet fastholder forventningerne, der fortsat lyder på en omsætning på 350-360 mio. kr., mens resultatet af primær drift ventes at udgøre 36-44 mio. kr., og resultat før skat ventes at udgøre 47-55 mio. kr.

Forventningerne er afgivet "under forudsætning af en positiv dagsværdiregulering af investeringsejendommene på 11 mio. kr., baseret på forventede lejestigninger som følge af budgetterede forbedringer på ejendommene og ellers uændrede rente- og markedsvilkår".

# Halvårsregnskab - Dan-Ejendomme:



Mio. kr. H1 2010 H1 2009

---------------------------------------------------

Omsætning: 181,7 142,7

EBIT: 14,3 12,7

Res. før skat: 19,1 21,0

Nettoresultat: 14,3 15,8

Egenkapital: 276,6 259,8

Balance: 572,0 466,5 #

(RB-Børsen: Tlf: 33300335, E-mail: [email protected], www.rb-borsen.dk )




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - Dan-Ejendomme

PRIS 569,00
ÆNDRING 0,00 (0,00%)
ÅBEN 569,00
SIDSTE LUK 569,00
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER