Jensen & Møller fik lille overskud
25-08-10 kl. 25/8 2010 11:00 | Jensen & Møller 5.450 (-4,39%)
Jensen & Møller har realiseret et overskud på 920.000 kr. i første halvår mod et underskud på knap 11 mio. kr. i samme periode sidste år.
- Stigningen i resultatet kan dels henføres til, at selskabet har solgt flere ejerlejligheder i 1. halvår 2010 end sidste år, samt at værdien af selskabets investeringsejendomme for 1. halvår 2010 er nedskrevet med 13 mio. kr. mindre end i 1. halvår 2009, forklarer selskabet.
Jensen & Møller har solgt seks lejligheder i første halvår mod to lejligheder i samme periode sidste år. Den gennemsnitlige salgspris er 17.557 pr. kvm mod kr. 19.027 pr. kvm i samme periode sidste år.
- Faldet i salgsprisen pr. kvm skyldes de i markedet faldende salgspriser på ejerlejligheder i det storkøbenhavnske område, forklarer selskabet.
For hele 2010 venter Jensen & Møller fortsat et resultat af primær drift på ca. kr. 3,5 - 4,0 mio. for 2010.
# Halvårsregnskab - Jensen & Møller:
Mio. kr. H1 2010 H1 2009
---------------------------------------------------
Resultat af udlejning: 0,73 0,79
Avance salg af lejl.: 3,01 0,78
Res. før skat: 1,31 -14,41
Nettoresultat: 0,92 -10,81
Egenkapital: 71,97 75,69
Balance: 137,55 145,05
#
(RB-Børsen: Tlf: 33300335, E-mail: [email protected], www.rb-borsen.dk )
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar