Vestas foretrukken partner til belgisk offshoreprojekt - bureau
03-09-10 kl. 3/9 2010 16:08 | Vestas Wind Systems 572,50 (+1,60%)
Vestas er foretrukken leverandør til et belgisk offshoreprojekt, hvor 36-72 styk af den nye V112-mølle skal stilles op, hvis altså forhandlingerne ender med en aftale. Det skriver Bloomberg News. I så fald vil det være den første offshore-ordre på den nye mølle.
Det er de fire selskaber bag Eldepasco-joint venturet, som oplyser, at Vestas foretrækkes.
- Den foreslåede aftale dækker, levering, installation, vedligeholdelse samt en permanent overvågning af møllerne i en lang periode, siger Eldepasco-partnerne Electrawinds, Depret, Aspiravi og WE Power i en fælles udtalelse, rapporterer Bloomberg News.
Vindmølleparken skal opføres i Nordsøen 37 kilometer fra Zeebrugge. Joint venturet sigter på, at man starter med at bygge den 800 mio. euro dyre park i 2012.
(RB-Børsen: Tlf: 33300335, E-mail: [email protected], www.rb-borsen.dk )
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar

Se flere nyheder om Vestas Wind Systems



