Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Aktier kl. 9.27: GN løftes og Amagerbanken i gigant kurshop

06-09-10 kl. 6/9 2010 07:36 | NeuroSearch 3,50 (-0,28%) | Vestas Wind Systems 572,50 (+1,60%) | GN Store Nord 211,10 (-0,09%) | Danske Bank 242,50 (-0,49%) | Amagerbanken 5,00 (+3,52%) | Nordea Bank 77,10 (+0,06%)

De cykliske aktier og Nordea leder mandag morgen C20-stigningen på 0,4 pct. til 409,73. GN Store Nord stiger markant efter at have fredagens erstatning på 2,2 mia. kr. Amagerbanken fortsætter fredagens voldsomme fremgang efter aftalen om, at banken ikke skal konvertere statslånet til aktiekapital. De europæiske aktiemarkeder åbner med stigninger på 0,4-0,6 pct.

GN Store Nord åbner 6,1 pct. højere i kurs 45. Der ligger pæne kursstigninger og venter på GN's aktionærer mandag morgen. Det vurderer Sydbanks GN-analytiker Morten Imsgard, efter at det sent fredag blev afgjort, at GN får en erstatning på 2,2 mia. kr. fra den længe ventede voldgiftssag i Polen. Et beløb, der svarer til 9 kr. pr. aktie.

- 4-6 kr. har typisk været indregnet blandt analytikerne. Så op til de 9 kr., der er tilkendt, er der allerede en betydelig stigning, siger Morten Imsgard til RB-Børsen.

Nordea skriver, at der mandag bør være kursgevinst til GN Store Nord-aktionærerne, men at selskabet står stadig over for store udfordringer. Alm. Brand ser en upside på 4-5 kr. pr. GN-aktie efter afgørelsen af voldgiftssagen og samtidig hæves kursmålet på GN-Aktien til 52 kr. fra 50 kr.

De cykliske aktier klarer sig godt i mandagens indledende handel. Transportselskabet DSV stiger 0,9 pct. til kurs 100,5, mens A.P. Møller - Mærsk åbner 1,3 pct. højere i kurs 46.100.

Vestas taber 0,1 pct til kurs 221,4. Den danske vindmølleproducent er foretrukken leverandør til et belgisk offshoreprojekt, hvor 36-72 styk af den nye V112-mølle skal stilles op, hvis altså forhandlingerne ender med en aftale. I så fald vil det være den første offshore-ordre på den nye mølle. Vindmølleparken skal opføres i Nordsøen 37 kilometer fra Zeebrugge. Joint venturet sigter på, at man starter med at bygge den 800 mio. euro dyre park i 2012.

Danske Bank stiger 0,6 pct. til kurs 138,8, og Nordea åbner 1,3 pct. lavere i kurs 54,7. De danske banker vil mere end nogen anden sektor lukrere på den lettelse i selskabsskatten, som regeringen lægger op til. Men skattelettelsen skal målrettes den producerende del af industrien, og derfor skal bankerne ikke have del i festen. Sådan lyder meldingen nu fra en af fortalerne for den lavere selskabsskat, finans- og skatteordfører Mike Legarth fra de konservative, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.

Amagerbanken fortsætter fredagens voldsomme fremgang på små 100 pct. til kurs 16,8. Den kriseramte bank og Økonomi- og Erhvervsministeriet indgik fredag efter børstid en aftale om at ændre på vilkårene for statslånet til banken. Aftalen betyder, at banken ikke længere kan tvinges til at konvertere statslånet til aktiekapital. Banken skal inden 15. september skaffe 750 millioner kroner for at leve op til kravene for at få hjælpen gennem statens Bankpakke II.

Neurosearch falder 0,5 pct. til kurs 97. Det er en meget positiv udtalelse, der er kommet fra det europæiske netværk for Huntingtons sygdom, the European Huntington's Disease Network (EHDN), om Neurosearchs forsøgsdata fra fase 3 studiet af Huntington-midlet. Men den vigtigste godkendelse mangler fortsat, nemlig den fra de amerikanske sundhedsmyndigheder FDA, påpeger Nordea.

(RB-Børsen: Tlf: 33300335, E-mail: [email protected], www.rb-borsen.dk )




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - NeuroSearch

PRIS 3,50
ÆNDRING -0,01 (-0,28%)
ÅBEN 3,57
SIDSTE LUK 3,51
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER