Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Sender store olieinvesteringer i Nordsøen - avis

10-09-10 kl. 10/9 2010 05:40 | A.P. Møller-Mærsk A 11.870 (+0,25%) | A.P. Møller-Mærsk B 12.280 (+0,08%)

De sidste 10 år er der investeret mere end 40 milliarder kroner i den danske del af Nordsøen gennem DUC, Dansk Undergrunds Consortium, der står bag den danske olieudvinding. Det skriver dagbladet Børsen.

Trods stærkt faldende produktion fra de gamle oliebrønde hælder konsortiet stadig mange milliarder i investeringer i nye felter og ny teknologi. Over de sidste 10 år har Mærsk Olie og Gas brugt over 12 milliarder kroner på den danske del af Nordsøen.

Alene i de seneste fire år har de tre store olieselskaber bag konsortiet, Shell, Chevron og Mærsk Olie og Gas, lagt lidt under 20 milliarder kroner i investeringer i Nordsøen. Det viser tal fra konsortiets operatør, Mærsk Olie og Gas.

- Der er stadig store værdier i Nordsøen, men de kommer ikke af sig selv. Vi har gennem alle de år, Maersk Oil har arbejdet i Nordsøen, investeret i nye teknologier, og det vil vi fortsætte med, siger vicedirektør Franz Willum Sørensen, som har ansvaret for at levetidsforlænge boringerne.

Fremtiden byder blandt andet på forsøg med at pumpe CO2 ned i oliebrøndene.

Det ventes at give en betydelig større olieindvinding fra de gamle brønde. /ritzau/

(RB-Børsen: Tlf: 33300335, E-mail: [email protected], www.rb-borsen.dk )




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - A.P. Møller-Mærsk A

PRIS 11.870
ÆNDRING +30,00 (+0,25%)
ÅBEN 11.840
SIDSTE LUK 11.840
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER