Affitech køber sig ind i selskab
16-09-10 kl. 16/9 2010 15:47 | Affitech 0,05 (-44,44%)
Biotekselskabet Affitech oplyser i en meddelelse, at selskabet har fuldendt en transaktion med Expres2ion Biotechnology. Affitech oplyser videre, at Expres2ion er en nyetableret virksomhed, som er baseret på en proprietær produktionsteknologi fra Affitech til rekombinant protein. Med denne teknologi kan selskabet producere proteiner i S2 insektceller.
Affitech får et 24 pct. ejerskab af Expres2ion, efter at alle trancher er betalt og bibeholder rettighederne til at anvende den proprietære S2 teknologi internt.
Samtidig foretager Affitech en nedskrivning på S2 teknologien, fremgår det.
- S2 teknologien blev evalueret som del af købsprisallokeringen, da Pharmexa og Affitech blev lagt sammen i 2009. S2 patentet fik en bogført værdi på 10 mio. ved sammenlægningen af de to virksomheder i 2009. Denne bogførte værdi er blevet reduceret via regulære afskrivninger og vil blive nedskrevet til omkring 6 mio. i tredje kvartal 2010, skriver selskabet.
Overordnet set fatholder Affitech sine forventninger til 2010.
(RB-Børsen: Tlf: 33300335, E-mail: [email protected], www.rb-borsen.dk )
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar

Se flere nyheder om Affitech



