Topsil: 44 skjulte mio. i polsk ejendomsselskab
24-09-10 kl. 24/9 2010 14:29 | Topsil 0,00 (0,00%)
Halvlederfabrikanten Topsil Semiconductor Materials har et godt gemt guldæg skjult på selskabets balance. Det drejer sig om ejerandelen i det polske ejendomsselskab Cemat 70, som Topsil har noteret under "aktiver sat til salg". Men administrerende direktør Keld Lindegaard Andersen er skeptisk.
- Vi har taget en forsigtig vurdering, lyder det fra Keld Lindegaard Andersen.
Det potentielle guldæg befinder sig under Topsils samlede aktiver. Posten er i halvårsregnskabet opgjort til 92 mio. kr., men posten kan vise sig at være langt mere værd.
Baggrunden er Topsils ejerandel i Cemat 70 på knap 53 pct. Den polske stat har en andel på 24,7 pct., og netop det polske finansministerium har sat statens andel til salg og indhentet bud på ejerandelen. Minimumsprisen for statens andel er sat til 33,9 mio. zloty svarende til 63,3 mio. kr.
Og med Topsils ejerandel på knap 53 pct. indikerer det en minimumsværdi af det danske selskabs ejerandel på mindst 136 mio. kr. Det er 44 mio. kr. mere end Topsils samlede aktiver til salg i halvårsregnskabet.
- De gør sig åbenbart nogle andre forhåbninger end vi gør. Jeg vil da håbe, at det lykkes dem at sælge det til den pris, siger Keld Lindegaard Andersen.
Ejerandelen stammer fra Topsils køb af polske Cemat Silicon, hvor andelen i ejendomsselskabet fulgte med i den smaled pakke. Siden har Topsil sonderet terrænnet med et salg for øje, men uden at have fået skudt ejerandelen af.
- Vi er ikke inde i drift af ejendomme, eller prøver at spinde guld på ejendomsinvesteringer. Men ejerskabet er splittet op på flere forskellige aktionærer, så det er ikke noget, man bare lige går ud og sælger, siger Topsils topchef. Han peger i den forbindelse på, at netop divergerende vurderinger af ejerandelene gør det vanskeligt at sælge posten.
Topsil har annonceret at postne i ejendomsselskabet er sat til salg, men er endnu ikke kommet længere med det.
De 44 mio. kr. svarer til godt 8 øre pr. aktie, der der er 519 mio. aktier i Topsil. Aktierne handles fredag i 1,50 kr.
(RB-Børsen: Tlf: 33300335, E-mail: [email protected], www.rb-borsen.dk )
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar