SPEAS opjusterer efter halvår
28-09-10 kl. 28/9 2010 15:08 | Scandinavian Private Equity 7.360 (+0,14%)
SPEAS, der investerer i kapitalfonde, kom ud af første halvår med et nettoresultat på 36,6 mio. mod 33,1 mio. kr. i første halvår året før. Selskabet bruger halvårsregnskabet til at opjustere forventningerne til hele året, der slutter med udgangen af januar næste år.
SPEAS opjusterer til et resultat for indeværende regnskabsår, der slutter 31. januar 2011, "i niveauet" 40 mio. til 50 mio. kr. fra tidligere 15 mio. til 35 mio. kr.
- Årets resultat vil være afhængigt af udviklingen på de finansielle markeder, understreger SPEAS.
- Investeringer i private equity fonde er opskrevet med 32,1 mio. kr., og beholdningen af børsnoterede aktier i private equity selskaber har givet et positivt afkast på i alt 3,7 mio. kr., oplyser selskabet.
SPEAS har kapitalandele i private equity fonde på 537 mio. kr., og SPEAS’ udestående investeringstilsagn udgør ca. 370 mio. kr., som fondene kan investere i nye virksomheder over de kommende år.
I første halvår har SPEAS’ indbetalt netto 55 mio. kr. til private equity fondene i henhold til afgivne investeringstilsagn.
Udover dette har SPEAS 56 mio. kr. investeret i børsnoterede aktier i private equity selskaber og 216 mio. indlån i danske pengeinstitutter.
Egenkapitalen udgjorde er ved udgangen af halvåret 810 mio. kr., hvilket svarer til en indre værdi pr. aktie på 16.915 kr. mod en børskurs mandag på 11.000.
Den rabat, der er, har fået SPEAS til at købe egne aktier. Der er købt i alt 688 egne aktier i første halvår, da " aktiekursen vurderes som attraktiv sammenlignet med selskabets øvrige investeringsalternativer
# H1-regnskab - Scandinavian Private Equity:
Mio. kr. 2010/11 2009/10
---------------------------------------------------
EBIT: 32,2 30,1
Res. før skat: 36,6 33,1
Investeringsindtægter: 35,8 30,1
Egenkapital: 809 695
Balance: 812 696
#
(RB-Børsen: Tlf: 33300335, E-mail: [email protected], www.rb-borsen.dk )
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar