Trifork vil vokse 20 pct. årligt de næste fem år
04-10-10 kl. 4/10 2010 15:11 | Trifork 13,60 (0,00%)
IT-selskabet Trifork fremlægger nu sine planer for fremtiden. Planerne indeholder ambitioner om international vækst med et mål om en gennemsnitlig omsætningsvækst på 20 pct. per år frem til 2015, hvor den samlede omsætning skal nå niveauet 300-400 mio. kr.
Det er samtidig målet, at der i vækstperioden skal opnås et årligt EBITDA-resultat på 15 pct. af omsætningen.
Ekspansionen skal ske gennem at udvikle betydende forretninger i syv byer i verden, og ud over de nuværende aktiviteter i Århus, København og Zürich planlægges en etablering i London i løbet af 2011.
- Trifork ser en god mulighed for at udnytte synergier fra udviklede løsninger og produkter i internationalt regi. Teknologier modnes på forskellige tidspunkter rundt om i verden, og for Trifork gælder det om hele tiden at være i centrum for viden og arbejde med fremtidens teknologier på de markeder, hvor de først modnes. Senere vil vi bringe dem videre til de øvrige markeder enten som viden eller deciderede produkter, lyder det fra Trifork.
Planen får ikke umiddelbart indflydelse på forventningerne til indeværende år. Trifork regner stadig med en samlet omsætning på 140 mio. kr. og et driftsresultat på EBITDA-niveau på 18 mio. kr.
(RB-Børsen: Tlf: 33300335, E-mail: [email protected], www.rb-borsen.dk )
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar