Euroinvestor/CEO: Berlingske kan accelerere vores udvikling
05-10-10 kl. 5/10 2010 08:05 | Euroinvestor 9,65 (-1,53%)
Salget af knap 25 pct. af boligportalen Boliga til Berlingske Media vil have en meget positiv indflydelse på Euroinvestor. Det mener administrerende direktør i Euroinvestor, Jens Alminde.
- Boliga har de sidste tre år kørt en fantastisk udvikling, og Berlingske Media kan i høj grad være med til accelerere den udvikling i og med, at Berlingske rammer 2,6 mio. mennesker på nettet hver måned. Ved at integrere Boliga i det univers, har vi en forventning om, at både trafikken og antallet af brugere på Boliga vil blive boosted markant, siger Jens Alminde.
Euroinvestor ejer 50,3 pct. af Boliga og har dermed majoritetsandelen i boligportalen. Jens Alminde mener, at Berlingske Media og Boliga i fremtiden kan skabe nogle interessante produkter, som vil udvikle boligportalen.
- Når man kigger på den nye konstellation, så ligger der en masse nye muligheder for også at lave nogle interessante markedsføringspakker, som både dækker print- og netmediet, fortæller han.
Hverken Euroinvestor eller Berlingske Media vil oplyse, hvor meget de knap 25 pct. af Boliga er solgt for, men Jens Alminde fortæller, at det er et "pænt stort million-beløb". Aftalen med Berlingske Media er ifølge Euroinvestor så gunstig, at man skal have den store pengepung frem, hvis man vil købe Euroinvestors majoritetsandel.
- Hvis der kommer en potentiel køber i dag, som byder 40 mio. kr., siger vi nej. Med den nye konstellation med Berlingske Media, mener vi helt klart, at markedsværdien skal være trecifret mio. beløb, siger Jens Alminde.
(RB-Børsen: Tlf: 33300335, E-mail: [email protected], www.rb-borsen.dk )
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar