Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Amagerbanken/Ree: Har mistet tilliden til bankens formand

08-10-10 kl. 8/10 2010 12:23 | Amagerbanken 5,00 (+3,52%)

Karsten Ree har endegyldigt mistet tilliden Amagerbankens formand. Det fastslår storinvestoren i en meddelelse, der følger i kølvandet på hans krav om en ekstraordinær generalforsamling.

- I forlængelse af den netop udsendte selskabsmeddelelse fra Amagerbanken kan jeg oplyse, at jeg som største aktionær i Amagerbanken har mistet tilliden til N. E. Nielsen som bestyrelsesformand. For at beskytte aktionærernes investering i banken, ønsker jeg derfor, at banken får en ny bestyrelsesformand. Jeg har derfor meddelt N. E. Nielsen, at jeg vil gøre brug af stemmerne på min betydelige aktiepost til at gennemtvinge, at advokat Niels Heering vælges som ny bestyrelsesformand. Niels Heering har accepteret at påtage sig hvervet, skriver Karsten Ree i meddelelsen.

Ree slår samtidig fast, at han håber på, at N. E. Nielsen frivilligt vil trække sig fra sin post.

- For at sikre mest mulig ro for banken håber jeg, at formandsskiftet kan ske så gnidningsløst som muligt, og at N. E. Nielsen frivilligt vil trække sig ud af bestyrelsen, skriver Karsten Ree.

(RB-Børsen: Tlf: 33300335, E-mail: [email protected], www.rb-borsen.dk )




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - Amagerbanken

PRIS 5,00
ÆNDRING +0,17 (+3,52%)
ÅBEN 4,95
SIDSTE LUK 4,83
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER