Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Kronologi over ledelseskrisen i Brøndby

04-11-10 kl. 4/11 2010 11:35 | Brøndby IF 2,78 (-2,46%)

Kronologi over de seneste års ledelseskrise i Brøndby IF:

*04.11.2010: Brøndby-direktør Ole Palmå fratræder sin stilling med omgående virkning. Tre bestyrelsesmedlemmer forlader desuden bestyrelsen. Det drejer sig om: Kurt Larsen, Niels Roth og Ole Staxen.

*19.03.2010: Brøndby udnævner klubben kommercielle direktør, Ole Palmå, til ny administrerende direktør. - Vi har fået ro på. Opgaven er nu at samle alle kræfter, og ingen må være i tvivl om, hvad der forventes og hvad deres opgaver er. Nogle kalder det gamle Brøndby-dyder. Jeg kalder det moderne ledelse, at alle tager ansvar og alle arbejder loyalt for samme mål, siger Palmå.

*05.03 2010: Frank Buch-Andersen stopper som administrerende direktør. Baggrunden for Frank Buch-Andersens beslutning er ifølge klubbens hjemmeside uenigheder med klubbens bestyrelse om "væsentlige ledelsesmæssige forhold". Bestyrelsen vil ikke kommentere de forhold, der er bag direktørens opsigelse.

*30.12 2009: KasiGroup stopper som sponsor i Brøndby IF tre år før tid. - Vi er kede af at miste ham som indpisker, men både forstår og respekterer, når Pandora ønsker, at han fremover er deres mand 100 procent, siger Brøndbys bestyrelsesformand, Per Bjerregaard, om Jesper Nielsen i en fondsbørsmeddelelse. Få dage senere fusionerer Kasi-Jespers håndboldklub AG Håndbold med FCK Håndbold.

*09.12 2009: Anders Bjerregaard ønsker at stoppe som sportschef i Brøndby, officielt på grund af trusler mod familien. Både Ekstra Bladet og B.T. erfarer, at en enig bestyrelse uden om formand Per Bjerregaard var parat til at smide sønnen på porten. Både direktør Frank Buch-Andersen og Per Bjerregaard afviser dog. Per Bjerregaard kalder dog siden hen ansættelsen af sønnen for "dumt og naivt". - Havde jeg haft den indsigt, jeg har i dag, er det tvivlsomt, om jeg ville have ansat ham på den post, siger Per Bjerregaard til Ritzau.

*13.09 2009: Kasi-Jesper er utilfreds med tingenes tilstand i Brøndby. - Hvis du spørger mig, om jeg oprigtigt har fortrudt, at jeg blev Brøndby-sponsor, så vil jeg sige: Ja, jeg har fortrudt det, mange gange, og jeg gør det stadig, siger Jesper Nielsen til Politiken. Han tvivler på, at klubben med den nuværende kurs har en fremtid i toppen af dansk fodbold. Han mener, at satsningen på egne talenter vil koste.

*07.08 2009: Bestyrelsesmedlem i Brøndby siden april 2005 Frank Buch-Andersen erstatter Hermann Haraldsson som direktør. Frank Buch-Andersen var indtil da direktør i Green Wind Energy. - Jeg er ikke bange for, at jeg bliver nikkedukke. Bestyrelsen har valgt mig til at styre Brøndby, og det har jeg tænkt mig at gøre. Jeg har det sidste ord, siger Frank Buch-Andersen.

Buch-Andersen var i efteråret 2007 fremme med en markant opbakning til at få Peter Schmeichel knyttet til klubben, da den tidligere landsholdsmålmand sammen med en investorgruppe ville købe sig til indflydelse i Brøndby IF - en plan, som bestyrelsesformand Per Bjerregaard ellers ikke ønskede.

*20.07 2009: Hermann Haraldsson bliver fyret som administrerende direktør. Hverken Haraldsson eller bestyrelsesformand Per Bjerregaard ønsker at udtale sig. Ifølge business.dk er årsagen en magtkamp i det børsnoterede selskab, hvor bestyrelsen og direktionen er uenig om, hvordan klubben skal ledes.

*01.04 2008: Den reklameuddannede islænding Hermann Haraldsson bliver ny administrerende direktør i Brøndby. - Det er en klub med fantastiske værdier, og som markedsføringsmand ser jeg store muligheder for at udvide forretningen. Jeg er en succes, når vi er igen er Danmarks bedste klub, siger Haraldsson. Ole Palmå fortsætter som kommerciel direktør.

*31.08.2007: Brøndby melder i en fondsbørsmeddelelse ud, at Per Bjerregaard forlader direktørstolen og i stedet overtager bestyrelsesformandsposten fra Ejvind Sandal. Ole Palmå konstitueres som midlertidig direktør, mens klubben leder efter Bjerregaards afløser. Samtidig meldes det ud, at Codan ikke forlænger hovedsponsoratet, efter at kontrakten udløber i 2008. Af en anden fondsbørsmeddelelse fremgår det, at Peter Schmeichel på vegne af en ikke nærmere angiven investorgruppe har tilbudt Brøndby en kapitaltilførsel.

*20.06.2006: Anders Bjerregaard, Per Bjerregaards søn, bliver ansat som sportschef i Brøndby.

*21.05.2006: Michael Laudrup og John "Faxe" Jensen forlænger ikke kontrakten i Brøndby på grund af uenighed om kontraktens længde. Trænerne ville have lov til at skifte efter et år, mens Brøndby ville have en toårig kontrakt.

*13.03.2005: Storinvestoren Torben Røsler træder tilbage som bestyrelsesformand. Sammen med Ole Paustian og Frank Mortensen forlader Røsler helt bestyrelsen på grund af uenighed med direktør Per Bjerregaard om forretningsmodellen.

/ritzau/

(RB-Børsen: Tlf: 33300335, E-mail: [email protected], www.rb-borsen.dk )




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - Brøndby IF

PRIS 2,78
ÆNDRING -0,07 (-2,46%)
ÅBEN 2,76
SIDSTE LUK 2,85
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER