Dan-Ejendomme: Gnidningsfri integration og øget resultat
12-11-10 kl. 12/11 2010 11:16 | Dan-Ejendomme 569,00 (0,00%)
Dan-Ejendomme kom tilfredsstillende ud af årets første ni måneder. Samtidig er købet er Kuben Ejendomsadministration og Kuben Andelsboligmæglerselskab forløbet til selskabets tilfredshed og integrationen af de to virksomheder forløber som planlagt.
Aktivitetsniveauet i Ejendomsforvaltning med blandt andet administration og drift af ejendomme samt rådgivnings- og serviceydelser er også forløbet gnidningsfrit, og driften af koncernens investeringsejendomme er forløbet tilfredsstillende.
Koncernens omsætning i de første ni måneder løb op i 274,2 mio. kr. mod 211,0 mio. kr. for den tilsvarende periode sidste år. Af stigningen stammer 47,5 mio. kr. fra Kuben Ejendomsadministration, mens 14,5 mio. kr. kommer fra ejendomsforvaltning og 1,2 mio. kr. fra ejendomsbesiddelse.
Omkostningerne landede på 249,0 mio. kr. mod 191,1 mio. kr., hvoraf 44,7 mio. kr. stammer fra Kuben Ejendomsadministration, mens resten vedrører øgede omkostninger i Dan-Ejendomme til udvikling og lancering af en ny boligportal - "Findbolig.nu" foruden øgede personaleomkostninger som følge af det højere aktivitetsniveau.
Resultat af primær drift før særlige poster (EBITA) blev 21,5 mio. kr. eller 6 mio. kr. mere end sidste år, og dagsværdiregulering af investeringsejendommene påvirkede positivt med 8,3 mio. kr. eller 3,0 mio. kr. mindre end i samme periode 2009.
- Dagsværdireguleringen er udelukkende en følge af ejendommenes øgede driftsresultat, skriver selskabet.
Nettoresultatet kan derefter opgøres til 22,8 mio. kr. mod 22,3 mio. kr. for den tilsvarende periode sidste år.
- Resultatet er positivt påvirket af kursregulering på koncernens obligationsbeholdning, påpeger Dan-Ejendomme.
For hele 2009 justerer Dan-Ejendomme forventningerne marginalt. Nu ventes en omsætning på 360 - 370 mio. kr. mod tidligere 350-360 mio. kr., et resultat af primær drift på 38-42 mio. kr., mod tidligere 36-44 mio. kr. og et resultat før skat på 49-53 mio. kr. mod tidligere 47-55 mio. kr.
# Nimåneders regnskab - Dan-Ejendomme:
Mio. kr. 9M 2010 9M 2010
---------------------------------------------------
Omsætning: 274,2 211,0
EBIT: 21,5 15,5
EBITA: 21,5 17,0
Nettoresultat: 22,8 22,3
Egenkapital: 280,5 266,3
Balance: 575,2 468,0
#
(RB-Børsen: Tlf: 33300335, E-mail: [email protected], www.rb-borsen.dk )
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar