Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

H+H fastholder forventninger (Opd.)

16-11-10 kl. 16/11 2010 08:59 | H & H International 127,00 (-2,31%)

Porebetonproducenten H+H International fastholder sine forventninger til 2010. Det fremgår af selskabets regnskab for tredje kvartal. Det betyder, at H+H fortsat venter et uændret negativt resultat før skat og særlige poster på 140-160 mio. kr.

- Særlige poster forventes øget med 10 mio. kr. som følge af hensættelse til omstruktureringsomkostninger til 130 mio. kr. Inklusive særlige poster forventes et negativt resultat før skat på 270-290 mio. kr., skriver selskabet.

For 2011 angiver selskabet en foreløbig forventning, der lyder på et negativt resultat før skat og særlige poster, der dog er bedre end resultatforventningerne til 2010.

H+H oplyser samtidig, det er blevet besluttet at iværksætte et udvidet effektiviseringsprogram, der skal reducere omkostningsniveauet samt forbedre arbejdskapitalen. Disse tiltag vil reducere omkostningsniveauet med mere end 75 mio. i 2011, oplyser H+H.

H+H's bestyrelse tænker fortsat over, om den vil tage imod det købstilbud på 67,5 kr. pr. aktie, som ejerne bag den tyske konkurrent Xella har givet. Men der er angiveligt flere bud i omløb, fremgår det af kvartalsmeddelelsen. Tilbuddet fra Xella-ejerne indeholder en række uafklarede betingelser, skriver H+H.

- Alle interessetilkendegivelser evalueres fortsat af bestyrelsen. Yderligere oplysninger vil blive meddelt markedet, når H+H International finder dette hensigtsmæssigt eller påkrævet, skriver ledelsen.

Buddet fra Xella-ejerne Goldman Sachs Capital Partners og PAI Partners giver en samlet pris på 618 mio. kr. for den danske porebetonfabrikant. Aktierne handles tirsdag formiddag i kurs 64,5.

(RB-Børsen: Tlf: 33300335, E-mail: [email protected], www.rb-borsen.dk )




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - H & H International

PRIS 127,00
ÆNDRING -3,00 (-2,31%)
ÅBEN 129,00
SIDSTE LUK 130,00
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER