Newcap præciserer forventninger i nedadgående retning
16-11-10 kl. 16/11 2010 14:30 | Newcap Holding 1,91 (-0,52%)
Det skandaleombruste finansielle selskab Newcap - som indtil for nylig hed Capinordic - præciserer sine forventninger i nedadgående retning i sit regnskab for tredje kvartal.
Koncernen oplyser, at den fortsat befinder sig i en omstruktureringsfase og fastsætter forventningen til 2010 inden for et interval.
Newcap venter nu netto rente- og gebyrindtægter i niveauet 100 - 120 mio. kr. mod et tidligere niveau på 100 til 150 mio. kr., mens koncernen venter et resultat før skat i niveauet -115 til -125 mio. mod et tidligere interval fra -75 til - 125 mio. kr. Det fremgår at koncernens regnskab.
(RB-Børsen: Tlf: 33300335, E-mail: [email protected], www.rb-borsen.dk )
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar