Irlands nødråb giver positiv reaktion på markedet (korr.)
22-11-10 kl. 22/11 2010 07:30 | Danske Bank 242,50 (-0,49%)
Korr.: Overskrift rettet
Irlands råb om økonomisk hjælp til EU efter landet er havnet i dyb finansiel krise er positivt for markedet. Det vurderer Danske Research i en kommentar. Analytikerne mener, at euroen kan blive styrket i forhold til den amerikanske dollar.
Danske Research skriver, at der er en stor risiko for, at markedet nu vil rette fokus mod Portugal. Landet har et underskud på 9,3 pct. af bruttonationalindkomsten (BNI), og Danske Research vurderer, at Portugal også inden længe kan være nødt til at bede om økonomisk hjælp.
Danske Research mener, at køb af kortsigtede obligationer med udløb i juni 2013 fortsat er en god idé. Banken vurderer dog stadig, at man skal holde sig fra de langsigtede obligationer.
Den irske regering bad søndag EU om økonomisk hjælp til at komme ud af krisen. Størrelsen af hjælpepakken er endnu ikke bestemt, men kilder i EU mener, at 90 mia. euro over tre år er sandsynlig. Aftalen falder på plads i løbet af de næste par uger. Grækenland fik i april tildelt en hjælpepakke på 110 mia. euro.
(RB-Børsen: Tlf: 33300335, E-mail: [email protected], www.rb-borsen.dk )
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar

Se flere nyheder om Danske Bank



