Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Ejendomsgigant lurer på børsnotering - avis

25-11-10 kl. 25/11 2010 06:00 | Jeudan 712,00 (-0,14%) | Dan-Ejendomme 569,00 (0,00%)

Danmarks største ejendomsselskab, Dades A/S, åbner døren på klem for en børsnotering. Det skriver dagbladet Børsen.

Det er ti år siden, at selskabet lagde planerne om en børsnotering på hylden - men direktør Boris Nørgaard Kjeldsen vil ikke afvise, at børsen kunne være et attraktivt sted at hente kapital til de muligheder, der byder sig i markedet.

- Det er vi opmærksomme på. Det er oplagt, at vi alene kan vækste gennem organisk vækst, og det giver naturligvis nogle begrænsninger. Men det har hidtil været tilstrækkeligt, siger Boris Nørgaard Kjeldsen.

Han erkender, at markedet kan tvinge selskabet på ny kurs, hvis den fremtidige vækst skal sikres.

- Vi må se i øjnene, at hvis markedet varer ved, så har vi begrænsede vækstmuligheder, siger Boris Nørgaard Kjeldsen.

Dades har på ti år øget sin ejendomsportefølje fra ca. 3,5 mia. til i dag næsten 18 mia. kr., og direktøren har tidligere givet udtryk for, at Det Almindelige Danske Ejendomsselskab - Dades - tager den forsigtige vej gennem krisen med kærlig pleje af sin eksisterende portefølje. Men direktøren er ikke afvisende over for, at en eventuel børsnotering kan skaffe kapital til fri leg blandt de ejendomme, der i øjeblikket byder sig til.

- Det kunne være en blandt flere muligheder, hvis vi skulle forhøje vores kapital, men det er ikke noget akut behov. Og vi har fokus på det bestående, siger Boris Nørgaard Kjeldsen.

(RB-Børsen: Tlf: 33300335, E-mail: [email protected], www.rb-borsen.dk )




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - Jeudan

PRIS 712,00
ÆNDRING -1,00 (-0,14%)
ÅBEN 708,50
SIDSTE LUK 713,00
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER