Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

TDC-salg kan give valutauro i december

02-12-10 kl. 2/12 2010 16:20

Mens der i november var ro på valutaområdet, som valutastillingen fra Nationalbanken viste, kan december byde på uro med baggrund i kapitalfondenes salg af TDC-aktier. Det skriver Nordea i en kommentar til torsdagens valutatal.

November bød på en periode, hvor de korte renter på pengemarkedet var højere i Euroområdet end i Danmark, og Nationalbankens intervention må formodes at være foretaget i den periode. Nu har renterne igen normaliseret sig med højere renter i Danmark end i Euroområdet, og kronekursen er styrket i forhold til centralpariteten.



- Det er langt fra givet, at roen fortsætter her i december. Et salg af TDC-aktier kan således føre til, at Nationalbanken må på banen med intervention og evt. med en renteændring. Kapitalfondenes køb af TDC gav i sin tid overraskende anledning til et dræn af valutareserven og en renteforhøjelse. Salget kan altså give anledning til ny bølgegang, og det bliver spændende at følge udviklingen i december, skriver Nordea.



Danmarks valutareserve faldt med 2,5 mia. kr. til 419,2 mia. kr. i november i forhold til oktober. Det var et mindre fald end ventet. Fem økonomer, som RB-Børsen havde talt med, ventede et fald til 413,4 mia. kr. Estimaterne lå mellem 409,7 mia. kr. og 421,7 mia. kr.

- Formindskelsen afspejler, at Nationalbanken netto har solgt valuta for 2,2 mia. kr. i forbindelse med interventioner, og at staten netto har indfriet lån i udlandet for 0,3 mia. kr., forklarer banken.

Samlet for de første 11 måneder af i år er valutastillingen bedret med 24,7 mia. kr. Heraf har Nationalbanken nettokøbt valuta for 50,2 mia. kr., mens der er indfriet lån for 25,5 mia. kr.

(RB-Børsen: Tlf: 33300335, E-mail: [email protected], www.rb-borsen.dk )




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar