Nordicom: Vagner har solgt alle sine aktier (Opd.)
15-12-10 kl. 15/12 2010 09:40 | Nordicom 8,15 (+1,87%)
Ole Vagner er ikke længere storinvestor i ejendomsselskabet Nordicom. Ejendomsinvestoren har valgt at sælge samtlige sine aktier i selskabet. Det fremgår af en stribe fondsbørsmeddelelser fra selskabet. Ole Vagner har solgt sine aktier, fordi han vurderer, at han får mere ud at investere andre steder, oplyser han til RB-Børsen.
- Jeg får meget mere ud af at få mine penge fri og investere i det marked, som vi ser lige nu, siger Ole Vagner.
Den tidligere storinvestor i Nordicom har besluttet sig for, at han gerne vil videre i livet.
- Det er et relativt stort arbejde at sidde i bestyrelsen. Og nu kom der så en, der gerne ville købe mine aktier, så var min vurdering, at jeg får mere ud af at investere mine penge uden for selskabet ind i selskabet, siger Ole Vagner.
Vagner har via selskabet HFI-Invest solgt sin beholdning på 10,66 pct. af aktiekapitalen til selskabet Bøg ApS. Derudover har de to andre storaktionærer også nedbragt deres andele. SB Holding har nedbragt sin beholdning fra 18,2 pct. til 6,7 pct., mens Stodir har nedbragt fra 14,64 pct. til 11,38 pct.
Investeringsselskabet Bøg Aps er ny storaktionær i Nordicom med en aktiebesiddelse på 25,5 pct.
Den nye storaktionær har Jens Schaumann, der er direktør i ejendomsselskabet Schaumann Properties, som direktør. Det fremgår af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens register. Selskabet er registreret 29. november i år. Ole Vagner ønsker ikke at oplyse yderligere om den nye storaktionær.
- Jeg ved godt, hvem det er, men det vil selskabet vil ikke så gerne frem med, så det er ikke mig, der skal fortælle det, siger Ole Vagner.
(RB-Børsen: Tlf: 33300335, E-mail: [email protected], www.rb-borsen.dk )
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar

Se flere nyheder om Nordicom



