MT Højgaard sælger serviceaktiviteter i Promecon
15-12-10 kl. 15/12 2010 15:17 | Højgaard Holding A 188,00 (0,00%) | Højgaard Holding B 187,50 (-0,53%)
Entreprenørselskabet MT Højgaard har solgt serviceaktiviteterne i stål- og rørvirksomheden Promecon, og den tilbageværende del afvikles. Det oplyser selskabet, der er ejet af de to børsnioterede selskaber Højgaard Holding og Monberg & Thorsen. Køberen er konkurrenten L&H-Rørbyg og salget finder sted fra 15. december.
- Promecons aktiviteter passer ikke længere til MT Højgaards fokus, og derfor har vi valgt at gå ud af dem. Serviceaktiviteterne får i L&H-Rørbyg en solid ny ejer, med dette område som omdrejningspunkt.
Samtidig har markedet for de traditionelle stålprojekter de seneste år været vigende, så her afvikler vi vores få tilbageværende aktiviteter. Vi er meget tilfredse med denne løsning, siger MT Højgaards administrerende koncerndirektør Kristian May.
Serviceenheden har 133 medarbejdere og udgør den største del af Promecon, som er et 100 pct. ejet datterselskab i MT Højgaard-koncernen.
Aftalen med L&H-Rørbyg og afviklingen af Promecons resterende aktiviteter forventes ikke at få betydning for MT Højgaards udmeldte forventninger for 2010.
(RB-Børsen: Tlf: 33300335, E-mail: [email protected], www.rb-borsen.dk )
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar

Se flere nyheder om Højgaard Holding A



