Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Lifecycle opnår "vigtig milepæl" i forsøg med LCP-Tacro

22-12-10 kl. 22/12 2010 13:46 | Veloxis Pharmaceuticals 0,90 (+4,65%)

Lifecycle Pharma har fået positive top-linje resultater fra et etårigt klinisk fase 2-forsøg med LCP-Tacro-tabletter. Studiet betegnes som "en vigtig milepæl for selskabet", og Lifecycle Pharma finder, at studiet underbygger sikkerhed og virkning af LCP-Tacro.

LCP-Tacro-tabletterne blev administreret en gang daglig og sammenlignet med Prograf-kapsler fra Astellas Pharma som blev administeret to gange dagligt.

Dataene bekræfter de hidtidige erfaringer med LCP-Tacro i stabile nyre- og levertransplantationspatienter og understøtter sammenligneligheden mellem Lifecycle Pharmas tabletformulering af tacrolimus med udvidet frigivelse (extended release) og Prograf til administration to gange dagligt. Endvidere viser resultaterne, at det er sikkert og virkningsfuldt at administrere LCP-Tacro-tabletter en gang dagligt umiddelbart efter en levertransplantation, oplyser Lifecycle Pharma

- Det er også meget opmuntrende, at studiets sikkerheds- og virkningsdata i sammenligning med to-gang-daglig tacrolimus er helt i overensstemmelse med resultater opnået i tidligere studier med nyretransplantationspatienter. Vi ser frem til at færdiggøre vore to fase 3-forsøg i nyretransplantationspatienter og til at offentliggøre data fra disse studier i 2011 og 2012, lyder det fra administrerende direktør William J. Polvino.

Efter en indledende 14-dages farmakokinetisk periode blev patienterne fastholdt på enten LCP-Tacro eller Prograf i et år for at kunne vurdere sikkerhed og virkning over længere tid på et sammenligneligt grundlag. Selv om forsøget ikke var af tilstrækkelig størrelse og styrke til at påvise sikkerhed og virkning på et statistisk relevant niveau, tolereres LCP-Tacro tilsyneladende lige så godt som det nuværende godkendte Prograf med umiddelbar frigivelse (immediate release).

(RB-Børsen: Tlf: 33300335, E-mail: [email protected], www.rb-borsen.dk )




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - Veloxis Pharmaceuticals

PRIS 0,90
ÆNDRING +0,04 (+4,65%)
ÅBEN 0,87
SIDSTE LUK 0,86
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER