U-Sea Bulks ejer undersøger synergipotentiale med datterselskab
27-12-10 kl. 27/12 2010 12:45 | D/S Orion 28,70 (0,00%)
Tørlastrederiet U-Sea Bulks chilenske ejer Ultragas International undersøger mulighederne for et samarabejde mellem det danske rederier og rederiet Ultrabulk. Det kan føre til ændringer i den eksisterende selskabsstruktur, oplyser U-Sea Bulk i en meddelelse.
- Ultrabulk er primært fokuseret på handysize-segmentet og opererer mellem 25-40 skibe, hvorimod U-Sea Bulk Shipping hovedsageligt er aktive inden for handymax- og panamax-segmentet, hvor vi opererer mellem 55-70 skibe. Derfor har det været naturligt at undersøge, om de to virksomheder gensidigt kunne støtte hinanden i realisering af selskabernes eksisterende ekspansionsstrategier. Det er endnu for tidligt at sige om en mere optimal løsning for at opnå synergieffekter kunne indebære ændringer i selskabets eksisterende struktur, siger administrerende direktør Per Lange i meddelelsen.
U-Sea Bulk var tidligere en del af Camillo Eitzen Group, men blev noteret på børsen i København gennem opkøb af det aktivitetsløse rederi Orion. I juni i år solgte Camillo Eitzen Group sin majoritetspost til Ultragas, et familieejet rederi fra Chile. Ultragas sidder i dag på langt størstedelen af aktierne i U-Sea Bulk.
(RB-Børsen: Tlf: 33300335, E-mail: [email protected], www.rb-borsen.dk )
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar