Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

N.E. Nielsen forlader advokatfirma

17-01-11 kl. 17/1 2011 12:31

Den kendte erhvervsadvokat N.E. Nielsen forlader nu Advokatfirmaet Bech-Bruun, hvor han har været partner. Fratrædelsen sker med tilbagevirkende kraft fra den 1. januar 2011, oplyser firmaet.

- Han skal jo arbejde med sine bestyrelsesposter, som han har gjort i en meget lang periode, siger managing partner Randi Bach Poulsen, Bech-Bruun.

N.E. Nielsen har gennem 30 år bevæget sig på erhvervslivets bonede gulve. Og han har haft fingrene nede i en lang række selskaber som bestyrelsesformand.

Sidst, han for alvor var på alles læber, var da det højdramatiske opgør om Amagerbanken kørte for fuld skrue i efteråret. Her "kæmpede" N.E. Nielsen og storinvestor i banken Karsten Ree om magten i den kriseramte bank.

N.E. Nielsen tabte - men med æren i behold. Han valgte i 11. time at trække sig som formand for bankbestyrelsen, inden har blev væltet af aktionærerne.

- Den forretning, vi driver, er jo en advokatforretning. Hvor hans er en noget andet type forretning - og det har jo udviklet sig gennem årene, siger Randi Bach Poulsen.

/ritzau/

(RB-Børsen: Tlf: 33300335, E-mail: [email protected], www.rb-borsen.dk )




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar