Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

SCF sælger arvesølvet

20-01-11 kl. 20/1 2011 12:27 | SmartGuy Group 1,40 (-0,71%)

SCF Technologies, der kæmper for overlevelse, har frasolgt sin Catliq-teknologi til et tyrkisk konsortium for 1 mio. euro. Det oplyser selskabet i en meddelelse. Der er fortsat ikke endelig afklaring på, hvorvidt selskabet kan finde en måde at overleve på.

- Direktion og bestyrelse i SCF vil i den kommende tid arbejde med forskellige muligheder i relation til selskabets fremadrettede aktiviteter, herunder et eventuelt salg af de resterende aktiver, med henblik på at opnå den bedst mulige løsning for SCF's kreditorer og aktionærer, siger administrerende direktør Ulrik Jensen i meddelelsen.

Kort før jul oplyste SCF, at selskabet ventede at have afklaring på selskabets situation inden udgangen af januar.

Den frasolgte Catliq-teknologi havde til formål at omdanne organiske restprodukter til nyttig bioolie, og det gør ondt på SCF at måtte sælge det store håb fra.

- Det er med beklagelse, at vi på baggrund af den seneste tids mange og langvarige forhandlinger har måttet konstatere, at det desværre ikke har været muligt at finde en løsning, der har kunnet sikre videreførelse af Catliq-aktiviteterne i SCF-regi. Jeg synes det er ærgerligt for SCF, SCF’s mange aktive private aktionærer samt ærgerligt for Danmark, at teknologiudviklingen ikke kan videreføres her, siger Ulrik Jensen.

Han vælger dog trods at glæde sig over, at der vil blive arbejdet videre med Catliq, så den hidtidige udvikling ikke har været spildt.

(RB-Børsen: Tlf: 33300335, E-mail: [email protected], www.rb-borsen.dk )




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - SmartGuy Group

PRIS 1,40
ÆNDRING -0,01 (-0,71%)
ÅBEN 1,43
SIDSTE LUK 0,00
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER