Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Banker: Finansiel Stabilitet sammenlægger krakkede banker - avis

02-02-11 kl. 2/2 2011 06:10 | Newcap Holding 1,91 (-0,52%) | Eik Bank 18,90 (0,00%)

Det statslige skraldespandsselskab for krakkede banker, Finansiel Stabilitet, smelter nu selskabets syv danske banker sammen i én bank, hvor både private kunder og erhvervskunder bliver samlet. Det erfarer dagbladet Børsen. Dermed bliver Finansiel Stabilitet Danmarks 11. største pengeinstitut målt på udlån.

Ved aflæggelsen af halvårsregnskabet for 2010 var det samlede udlån for de krakkede banker under Finansiel Stabilitet 16,8 mia. kr. Det bliver med stor sandsynlighed Nova Bank Fyn, der er selskabet efter den krakkede Fionia Bank, som bliver det fortsættende selskab, skriver Børsen. Her vil kunderne blive samlet.

Samtidig betyder sammenlægningen ifølge avisen, at Finansiel Stabilitet kun behøver én banklicens, ligesom det statslige selskab får mulighed for at udnytte en række synergier. Børsen skriver, at det er uvist i hvilket omfang den nye struktur betyder fyringer blandt de ansatte i de syv krakkede banker, som i dag indgår i skraldespandsselskabet.

Det drejer sig om Ebh Bank, Eik Bank Danmark, Nova Bank Fyn (tidligere Fionia Bank), Løkken Sparebank (fusioneret med Ebh bank), Pantebrevsselskabet af 2. juni 2009 (tidligere Gudme Raaschou Bank), Roskilde Bank samt Finansieringsselskabet af 11/2 2010 A/S (tidligere Capinordic Bank). /ritzau/

(RB-Børsen: Tlf: 33300335, E-mail: [email protected], www.rb-borsen.dk )




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - Newcap Holding

PRIS 1,91
ÆNDRING -0,01 (-0,52%)
ÅBEN 1,83
SIDSTE LUK 1,92
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER