Schouw: Biomar i nyt joint venture i Mellemamerika
03-02-11 kl. 3/2 2011 08:20 | Schouw & Co. 664,00 (-0,08%)
Biomar, der er ejet af børsnoterede Schouw, har indgået et joint venture med Aquacorporacion Internacional til produktion af foder til tilapia i Costa Rica. Det resulterer i en ny fabrik, som skal stå færdig i 2012 med en årlig kapacitet på ca. 50.000 ton fiskefoder. Etableringen i Costa Rica er et skridt i BioMars strategi om at udvide den globale position med foder til nye arter på nye vækstmarkeder.
BioMars joint venture partner, ACI, er en af verdens førende inden for produktion af den magre hvidfisk tilapia med en anslået markedsandel i USA på 20 pct. ACI er den andenstørste producent af fisken, der i modsætning til laksen er planteæder.
BioMar har siden 2006 udviklet og leveret yngelfoder til tilapia, og med etableringen i Costa Rica vil BioMar få fodfæste inden for voksefoder til tilapia.
(RB-Børsen: Tlf: 33300335, E-mail: [email protected], www.rb-borsen.dk )
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar

Se flere nyheder om Schouw & Co.



