Nordjyske Bank: Tilfreds med resultat og ser positivt på 2011
08-02-11 kl. 8/2 2011 09:59 | Nordjyske Bank 121,00 (0,00%)
Selvom økonomien fortsat er præget af afmatning er Nordjyske Bank tilfreds med sit årsresultat. Der er et pænt resultat, og der er gode udsigter, vurderer banken.
- I Nordjyske Bank kan vi med tilfredshed konstatere, at banken har klaret sig pænt - også i 2010 - og fortsat leverer pæne resultater, skriver banken.
Nedskrivningerne er stadig på et relativt højt niveau, men det kompenseres rigeligt af stigende rente- og gebyrindtægter og øgede kursreguleringer. Så resultatet før skat blev på 120 mio. kr. mod 70 mio. kr. i 2009. Bundlinjen blev forbedret med 30 mio. kr. til 96 mio. kr.
- Resultatet er efter, at Nordjyske Bank har bidraget med i alt 36 mio. kr. til Det Private Beredskab og Indskydergarantifonden, som bankens bidrag til sektorens løsning efter at en række pengeinstitutter måtte ophøre med at drive bankvirksomhed, fremhæver banken.
Basisindtjeningen, som er resultatet før nedskrivninger og kursregulering af noterede værdipapirer - andrager 213 mio. kr. året, hvilket er den øverste del af det tidligere udmeldte interval på 200 - 215 mio. kr.
For 2011 venter Nordjyske Bank en basisindtjening på niveau med 2010 - det vil sige i størrelsesordenen 175-200 mio. kr.
# Årsregnskab - Nordjyske Bank:
Mio. kr. 2010 2009
-----------------------------------------------------------
Netto rente- og gebyrindtægter: 451,8 436,4
Kursregulering: 44,7 14,3
Nedskrivninger på udlån: 96,7 101,1
Resultat før skat: 120,4 70,1
Nettoresultat: 92,9 62,7
Udlån: 5986,6 6041,0
Indlån: 6406,1 6424,3
Balance: 9646,4 8961,7
Egenkapital: 1205,9 1107,5
Solvensprocent: 17,4 16,6
Kernekapitalprocent: 17,4 16,4
Udbytte (kr.) 1,0 0,0 #
(RB-Børsen: Tlf: 33300335, E-mail: [email protected], www.rb-borsen.dk )
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar