Lån & Spar Banks indtjening i bunden af det lovede interval
09-02-11 kl. 9/2 2011 12:43 | Lån & Spar Bank 464,50 (+1,09%)
Lån & Spar Bank landede i 2010 et resultat i den nederste del af det lovede interval, og for 2011 ses en flad til faldende udvikling i indtjeningen. Det fremgår af bankens årsrapport.
Lån & Spar havde i 2010 en basisindtjening før nedskrivninger på 86,8 mio. kr. Der var lovet en indtjening på 85-105 mio. kr. på den regnskabspost.
Indtjeningen fra renter og gebyrer voksede med cirka 8 pct., hvilket banken erklærer sig tilfreds med.
- Forretningsmæssigt har vi igangsat en række strategiske tiltag i 2010 og opnået en pæn kundetilgang og en positiv udvikling i forretningsomfanget. Ledelsen anser på det grundlag basisindtjening og årets resultat som ganske tilfredsstillende, forklarer Lån & Spar Bank i regnskabet.
For 2011 venter Lån & Spar Bank en basisindtjening før nedskrivninger på 70-90 mio. kr., hvilket altså i bedste fald vil være en lille smule bedre end i 2010.
#
Årsregnskab - Lån & Spar Bank:
Mio. kr. 2010 2009
-----------------------------------------------------------
Netto rente- og gebyrindtægter: 459,0 425,2
Kursregulering: 12,0 16,6
Nedskrivninger på udlån: 34,8 51,7
Resultat før skat: 59,3 44,1
Nettoresultat: 43,7 31,8
Udlån: 6666,8 6473,5
Indlån: 8112,9 8193,5
Balance: 9615,9 9668,9
Egenkapital: 730,9 685,2
Solvensprocent: 18,3 18,0
Kernekapitalprocent: 15,6 15,1
#
(RB-Børsen: Tlf: 33300335, E-mail: [email protected], www.rb-borsen.dk )
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar