Facebook/Danske: Hold fingrene fra farlige Facebook-aktier
22-02-11 kl. 22/2 2011 11:13 | Danske Bank 242,50 (-0,49%)
Prisen og risikoen på de amerikanske Facebook-aktier vil være for stor, når de rammer Danmark. Men Danske Bank frygter, at private alligevel vil lade sig lokke til at investere i det sociale netværk.
- Vi er bekymrede for, om mange danskere vil sætte opsparingen i Facebook aktier, når selskabet efter planen bliver børsnoteret, fordi det er noget, som de kender fra deres dagligdag. Det giver en falsk tryghedsfornemmelse for noget, der i virkeligheden er et risikabelt og ukendt, siger chefstrateg i Danske Bank, Anders Nellemose.
Danske Bank udviser samme påpasselighed over for de andre amerikanske it-selskaber som Twitter og spilproducenten Zynga, der også er på vej til at lade sig børsnotere.
- Der er alt for mange ukendte faktorer omkring denne type selskaber. Der er ikke megen selskabshistorik eller indtjeningsdata til at støtte op om selskabernes potentiale. Det er ikke bevist, at de kan omsætte deres viden om brugere til en forretningsmodel med en solid indtjening. Vi aner intet, om hvorvidt Facebook bliver en god forretning, mener Anders Nellemose.
Facebook er vurderet til en børsværdi på 330 mia. kr. Det svarer til 22 gange salgsprisen af Skype.
(RB-Børsen: Tlf: 33300335, E-mail: [email protected], www.rb-borsen.dk )
troldmanden, 22/2 2011 11:48
Herlov, 22/2 2011 19:47Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar

Se flere nyheder om Danske Bank



