Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER
Q&A med Zealand Pharma, 5 Marts kl 14.00 Læs mere her

Nordicom/Troen: Tilfreds med overlevering

28-02-11 kl. 28/2 2011 08:59 | Nordicom 8,15 (+1,87%)

Ejendomsselskabet Nordicoms netop afgåede direktør Niels Troen har det fint med den måde, han overleverer firmaet på. Det erklærer han over for RB-Børsen, selvom meddelelsen om hans fratrædelse blev ledsaget af nyheden om, at der er store nedskrivninger på vej i selskabet.

- Jeg er tilfreds med den situation, Nordicom befinder sig i, siger Niels Troen.

Han forlader jobbet via en klausul i kontrakten, der gør det muligt for ham at gå, hvis bestyrelsen udskiftes. Det skete 11. januar, og den nye bestyrelse har anlagt et mere kritisk syn på værdien af selskabets ejendomme. Det kan betyde øgede nedskrivninger på værdien af Nordicoms aktiver.

- Dette arbejde er ikke afsluttet, men må forventes at ville kunne resultere i væsentlige nedskrivninger af de hidtil fastsatte ejendomsværdier, herunder specielt for selskabets projektejendomme, oplyste Nordicom i meddelelsen.

Derfor anmodede Nordicom om at blive overført til fondsbørsens observationsliste, og nyhederne fra selskabet får aktien til at falde med knap 20 pct. i handlen mandag morgen.

Niels Troen nedtoner situationens alvor, og konstaterer, at

- Det er et udtryk for, at en række finansielle transaktioner er faldet på plads. Vi har et pænt operationelt resultat, vi har likviditet i kassen, og vi har lavet denne her kapitaludvidelse. De finansielle greb i Nordicom er overstået, og nu skal Nordicom op på næste niveau. Det er ejendomsløsninger, der skal implementeres, og der synes jeg, at det er fornuftigt, at der kommer folk ind med ejendomskompetence. Den nye bestyrelse er meget tung på ejendomme, og der er jeg helt enig med, at vi fokuserer på ejendomme nu, siger Niels Troen.

På bestyrelsesmødet blev Allan Andersen, Leif Djuurhuus, Leif A. Olsen og Julius Thorfinnsson valgt ind som nye medlemmer.

(RB-Børsen: Tlf: 33300335, E-mail: [email protected], www.rb-borsen.dk )




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - Nordicom

PRIS 8,15
ÆNDRING +0,15 (+1,87%)
ÅBEN 0,00
SIDSTE LUK 8,00
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER