Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Gyldendal ser bedring efter salg af besværligt datterselskab

01-03-11 kl. 1/3 2011 11:26 | Gyldendal A 1.000 (0,00%) | Gyldendal B 499,00 (0,00%)

Gyldendal-koncernen præsenterede for 2010 en omsætning på 894 mio. kr. og et resultat før skat på 45 mio. kr. De tilsvarende tal for 2009 lød på en omsætning på 906 mio. kr. og et underskud før skat på 35 mio. kr.

For 2011 venter koncernen et endnu bedre resultat, da selskabet sigter mod en omsætning på 900 mio. kr. og et overskud før skat på ca. 65 mio. kr., fremgår det af koncernens årsregnskab for 2010.

Forlaget ser ikke i krystalkuglen, at det danske bogmarked vil blive ramt af fremgang i det kommende år. Faktisk antager Gyldendal, at markedet slet ikke vil vokse i 2011, men understreger, at selskabet står i en god økonomisk situation.

- Gyldendal-koncernens økonomiske og finansielle situation er god, og koncernen står godt rustet til at imødekomme de udfordringer og muligheder, som vil opstå i de kommende år. Det er fortsat Gyldendals strategi at supplere organisk vækst med selektive opkøb inden for områder, der kan tilføre koncernen nye kompetencer og kundesegmenter, skriver koncernen i sit regnskab.

I 2010 kan Gyldendal berette om en enkelt stor sten i skoen, som har formået at pille pynten af selskabets forventning om et noget større overskud. Det drejer sig om salget af datterselskabet Krea Medie, der fik en markant negativ påvirkning på årets resultat. Krea nåede kun at være en del af Gyldendal i tre år, hvor ideen var at styrke koncernens position på markedet for underholdnings- og læringsprodukter til børn.

- Afhændelsen medførte i september 2010 en nedjustering af Gyldendal-koncernens forventning til resultat før skat for regnskabsåret 2010 fra oprindeligt ca. 65 mio. kr. til ca. 45 mio. kr. Krea Medie har påvirket koncernens resultater i 2009 og 2010 med tab og nedskrivninger på samlet ca. 130 mio. kr. Når der bortses fra effekten af Krea Medie, betegnes resultatet i 2010 som tilfredsstillende under de givne markedsforhold, skriver selskabet i regnskabet.

Udover tab på Krea Medie kan Gyldendal samtidig fortælle, at uddannelsesområdet blev negativt påvirket af kommunale besparelser - især på folkeskoleområdet. Til gengæld udviklede koncernens salg og indtjening på det private forbrugsmarked sig positivt i 2010, fremgår det af regnskabet.

# Årsregnskab - Gyldendal :



Mio. kr. 2010 2009

---------------------------------------------------

Omsætning: 894,2 905,6

EBIT: 47,6 -39,4

Res. før skat: 44,6 -35,2

Nettoresultat: 24,1 -37,5

Egenkapital: 311,9 308,0

Balance: 647,9 671,1

Udbytte (kr. pr. aktie): 20,0 20,0

#

(RB-Børsen: Tlf: 33300335, E-mail: [email protected], www.rb-borsen.dk )




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - Gyldendal A

PRIS 1.000
ÆNDRING 0,00 (0,00%)
ÅBEN 0,00
SIDSTE LUK 1.000
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER