Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Aktier/tendens: Fald i vente med fokus på D/S Norden

02-03-11 kl. 2/3 2011 07:39 | FLSmidth & Co. 438,00 (0,00%) | A.P. Møller-Mærsk A 11.870 (+0,25%) | NunaMinerals 1,45 (0,00%) | D/S Norden 132,90 (0,00%) | Chr. Hansen Holding 561,00 (+0,36%)

De europæiske aktieindeksfutures falder onsdag morgen 0,8-0,9 pct., og det danske aktiemarked ventes at følge trop. FLSmidth er i fokus, efter at cementkunden Holcim har aflagt årsregnskab, hvor der ventes fortsat stigende cementefterspørgsel. Yderligere afventes årsregnskabet fra rederiet D/S Norden. C20-indekset lukkede tirsdag 0,7 pct. lavere i 470,44.

- Vi venter en lavere åbning efter en nedtur i tirsdagens amerikanske aktiemarked. Det er igen den geopolitiske uro, som sætter dagsordenen, hvor urolighederne spreder sig i Mellemøsten. Det afstedkommer så en stigende oliepris, som presser aktiemarkederne. Alt denne uro gør også investorerne nervøse, hvor de så tager noget risiko af bordet. Det kunne tirsdag f.eks. ses på de cykliske aktier, hvor Mærsk faldt tilbage. Ellers afventes regnskabet fra Norden, samt amerikanske nøgletal for ADP-jobindiktatoren og centralbankens Beige Book, siger aktiehandler hos Jyske Bank Tina Georgi til RB-Børsen.

FLSmidth: Den schweiziske cementproducent Holcim, der er storkunde hos den danske ingeniørkoncern FLSmidth, overraskede onsdag morgen med et regnskab for fjerde kvartal, der viste et nettooverskud på 307 mio. schweizerfranc. Analytikerne havde ifølge Bloomberg News ventet et overskud på bare 144 mio. sfr. Det schweiziske selskab forudser stigende efterspørgsel i Europa, let stigende salg i Nordamerika og fortsat vækst i Asien. FLSmidth tabte tirsdag 1,3 pct. til kurs 469.

D/S Norden kom ud af 2010 med et nettoresultat på 245 mio. dollar. Dermed overrasker rederiet positivt i forhold til analytikernes forventninger om et overskud på 219 mio. dollar. Resultatet før skat landede på 251 mio. dollar. Også her overraskede virksomheden positivt, da analytikerne havde ventet et resultat før skat på 225 mio. dollar. Driftsindtjeningen, EBIT, endte på 223 mio. dollar mod analytikernes ventede 220 mio. dollar. Norden endte 0,8 pct. højere i kurs 193,2.

A.P. Møller - Mærsk: APM Terminals, A.P. Møller - Mærsks havneselskab, har nu officielt vundet en koncession på en ny containertarminal, Moin Container Terminal, i Costa Rica. Det oplyser APM Terminals udviklingsdirektør for Amerika, Paul Gallie. Koncessionen omfatter design, finansiering, konstruktion, drift og vedligeholdelse af terminalen. Paul Gallie regner med, at engagementet vil omfatte investeringer i størrelsesordenen 1 mia. dollar. A.P. Møller - Mærsk lukkede tirsdag 1,8 pct. lavere i kurs 52.700.

Chr. Hansen: Chr. Hansen, der producerer fødevareingredienser, har udvidet samarbejdet med den vietnamesiske mælkegigant Vinamilk. Det skriver nutraingredients.com. Fremover skal de to selskaber sammen udvikle fødevarer baseret på bioteknologi til børn. Det første produkt på markedet vil være det såkaldte Dialec Pedia. Chr. Hansen faldt 1,2 pct. til kurs 124.

Nunaminerals: Mineralefterforskningsselskabet ser perspektiver i at udvide sin eftersøgning efter guld og har på den baggrund søgt myndighederne om lov til at udvide sin licens for området med navnet Inglefield Land. Selskabet har søgt om en udvidelse på ca. 4500 kvadratkilometer af Inglefield Land-eneretstilladelsen, hvorved hovedparten af de kobber-guld-prospektive landområder er under koncession. Nunaminerals lukkede uændret i kurs 305.

(RB-Børsen: Tlf: 33300335, E-mail: [email protected], www.rb-borsen.dk )




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - FLSmidth & Co.

PRIS 438,00
ÆNDRING 0,00 (0,00%)
ÅBEN 438,00
SIDSTE LUK 438,00
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER