Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Danionics vil endnu engang hente penge hos aktionærerne

10-03-11 kl. 10/3 2011 06:00 | Danionics 0,60 (-1,64%)

Danionics vil forsøge at hente penge hos sine aktionærer i en rettet emission, der skal give kapital til selskabet, der har haft underskud fire år i træk. For knap et år siden rejste Danionics 5 mio. kr. i en emission, og i sit sidste årsregnskab kaldte ledelsen 2010 for "sidste udkald for Danionics". Men selskabet, der forsøger at tjene penge på at producere batterier i Kina, har alligevel besluttet at give sig selv en chance mere, selvom bestyrelsesformand Karsten Borch indleder årsregnskabet med spørgsmålet "Hvor længe skal vi blive ved?"

Danionics havde ellers glædet sig over en vis fremgang på batterifabrikken i Kina i tredje kvartal, men i fjerde kvartal udeblev ordrerne fra en stor kunde, og dermed endte 2010 alligevel blodrødt med et underskud på 10,2 mio. kr. mod et underskud på 5,9 mio. kr. i 2009.

- Mens optimismen voksede støt i 3. kvartal 2010 og udsigterne var lyse viste Danionics sig atter at kunne overraske negativt, konstaterer ledelsen.

Også 2011 ventes at ende i minus. For 2011 venter Danionics et underskud i niveauet 3 mio. kr. efter renteindtægter men før indregning af en eventuel andel af årets resultat eller værdiregulering i Danionics Asia Ltd. Alligevel anbefaler bestyrelsen altså at skyde flere penge i selskabet, men regnskabet nævner ikke noget om emissionens størrelse.

- Vi vil søge godkendelse for en yderligere rettet emission på den kommende generalforsamling, så vi har finansiel styrke til det næste år. Forhåbentlig vil vi se fremgang i årets løb. Men der er ingen garanti derfor, skriver bestyrelsesformanden.

Hvis det ikke lykkes at gennemføre emissionen vil Danionics forsøge at sælge sig selv til nogen, der kan udnytte selskabets børsnotering og de ophobede skattemæssige underskud.

# Årsregnskab - Danionics:



Mio. kr. 2010 2009

---------------------------------------------------

Omsætning: 0,3 0,2

EBIT: -4,6 -3,0

Res. før skat: -10,2 -5,9

Nettoresultat: -10,2 -5,9

Egenkapital: 2,0 7,3

Balance: 2,7 7,7

Udbytte (kr. pr. aktie): 0 0

#

(RB-Børsen: Tlf: 33300335, E-mail: [email protected], www.rb-borsen.dk )




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - Danionics

PRIS 0,60
ÆNDRING -0,01 (-1,64%)
ÅBEN 0,60
SIDSTE LUK 0,60
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER