Bavarian/Jyske: Sænker kursmål til 300 fra 350
10-03-11 kl. 10/3 2011 14:24 | Bavarian Nordic 258,00 (-0,39%)
Jyske Bank har nedjusteret sit kursmål på Bavarian Nordic-aktien til 300 fra 350. Det skriver banken i en kommentar efter Bavarian Nordics årsregnskab, der var garneret med en oplysning om selskabet overvejer at føre prostatacancer- vaccinen Prostvac til marked alene og lave endnu emission. Anbefalingen er uændret "køb".
Banken justerer sine estimater for selskabets resultater i 2011. Omsætningen ventes nu at blive væsentligt lavere, nemlig 482 mio. kr. mod tidligere 718 mio. kr.
Resultatet før skat nedjusteres til et underskud på 381 mio. kr., hvor banken tidligere regnede med et underskud på 65 mio. kr.
- Nedjusteringen skyldes foruden forventninger om en lavere omsætning, at Bavarian Nordic selv planlægger opstart af fase III-studier på Prostvac, hvilket øger omkostningerne markant, vurderer Jyske Bank.
I årsregnskabet offentliggjorde Bavarian Nordic, at det sandsynligvis vil lave en emission. Det er fornuftigt mener Jyske Bank.
- Dette sker for at optimere værdien af Prostvac, hvilket vi vurderer er hensigtsmæssigt, da en partnerskabsaftale til en for lav værdi ville have udvandet en stor del af den markante værdi, vi ser i Prostvac, skriver Jyske Bank.
Bavarian-aktien handles torsdag eftermiddag i kurs 165 - 36 pct. mindre end onsdag.
(RB-Børsen: Tlf: 33300335, E-mail: [email protected], www.rb-borsen.dk )
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar

Se flere nyheder om Bavarian Nordic



