Tidligere topchefer forgyldes - avis
14-03-11 kl. 14/3 2011 06:04 | Københavns Lufthavne 5.680 (+0,35%) | Newcap Holding 1,91 (-0,52%) | PARKEN Sport & Entertainment 73,00 (0,00%) | Genmab 1.261 (-2,25%) | Sydbank 252,00 (+1,12%) | H & H International 127,00 (-2,31%) | TopoTarget 0,00 (0,00%)
Finanskrisen har ikke fået dansk erhvervsliv til at holde igen med gyldne håndtryk til direktørerne. Det skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.
En gennemgang af landets børsnoterede selskaber som Morgenavisen Jyllands-Posten har foretaget viser, at der alene i 2010 blev udbetalt gyldne håndtryk for hele 110 mio. kr. til de fratrådte topchefer i dansk erhvervsliv.
Det er bl.a. selskaber som Genmab, Københavns Lufthavne, Sydbank samt kriseramte selskaber som Parken, H+H og Topotarget, der har valgt at forgylde deres afgående direktører.
Også de to krakkede finanskoncerner Amagerbanken og Capinordic, hvor af første er gået konkurs og sidstnævnte har balanceret på kanten af afgrunden gennem længere tid har begge betalt tocifrede millionbeløb til henholdsvis Jørgen Brændstrup og Lasse Lindblad, der tidligere stod i spidsen for de to selskaber.
- Det strider mod alle retfærdighedsnormer, når danske virksomheder betaler så store gyldne håndtryk, når man tænker på, hvordan samme direktører prædiker mådehold og kræver tilbagegang i de ansattes løn. Det viser blot, at nogle direktører føler sig højt hævet over de normer, der gælder for almindelige mennesker, siger arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen fra Aalborg Universitet.
(RB-Børsen: Tlf: 33300335, E-mail: [email protected], www.rb-borsen.dk )
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar